Bider ham i rumpen: - Slug den kamel, Kevin

Ekstra Bladets F1-ekspert, Jason Watt, mener, at begge kørere har skyld i sammenstødet på Hockenheim

Et drivvåd bane gav et kaotisk grand prix på Hockenheim-ringen. Her kan du se nogle af højdepunkterne. Video: Ritzau Scanpix.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean er som hund og kat for tiden, og søndag stødte de to holdkammerater igen sammen til stor forundring for teamchef Günther Steiner, der ordinerede psykologhjælp til sig selv efter endnu et tosset clinch mellem hans to undersåtter. 

Mandag chattede Ekstra Bladets F1-ekspert, Jason Watt, med brugerne, og han gav en opsang til slagsbrødrene hos Haas.

- Ingen af de to kan frikendes. Grosjean drejer rigtigt nok nok ind i Magnussen, men det gør han, fordi K-Mag kører for langt forbi apex (Svingets skarpeste punkt, red.). Magnussen er blevet indhentet med over et sekund pr. omgang af Grosjean de sidste 4-5 omgange, og Kevin ved, at han kører i en specifikation, som ikke er lige så hurtig som Grosjeans, så var det måske i teamets ånd bare bedst at lade ham overhale og sluge den kamel.

- Teamet og omverdenen vidste godt, at Kevin havde en langsommere bil, men Kevin er bare ikke skruet sådan sammen, at han bare lader folk køre forbi - det kan tit være en herlig egenskab, men nogle gange kan det bide sig selv i rumpen. Det sidstnævnte var nok tilfældet, lyder det fra Watt.

Kevin Magnussen gjorde sig uheldigt bemærket på Hockenheim. Foto: Zak Mauger / LAT Images
Kevin Magnussen gjorde sig uheldigt bemærket på Hockenheim. Foto: Zak Mauger / LAT Images
 

Kun en af de to herrer vil være Haas-kørere næste år. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Hockenheim: Haas-fyring undervejs

Fejden på banen får nok en ende inden for længe. Ellers har Watt et forslag.

- Hvis jeg var teamchef, så havde jeg indført dummebøder, hvis de rammer hinanden igen. Jeg ved dog ikke om en trussel om at ramme dem på pengepungen vil hjælpe på sagerne.

- Jeg tror ikke på, at episoden gør Kevin fyringstruet, men det skal nok ikke fortsætte alt for længe i samme spor uden spor af teamspirit.

Derudover opfordrer Watt til, at Steiner tager lidt hårdere fat og bryder mere med sit princip om 'frihed under ansvar'.

Haas fik dog - efter en straf til Alfa Romeo - en syvende og ottendeplads med hjem - rivalerne har dog anket afgørelsen.

Kun en af de to herrer vil være Haas-kørere næste år. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Hockenheim: Haas-fyring undervejs

Alfa Romero er ikke tilfredse med deres straf. Foto: CHRISTOF STACHE/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. jul. 2019 - kl. 11:02 Rivaler anker: Haas' gratis point i fare

Se også: Rivaler fik ulovlig hjælp: Haas forfremmet

Se også: Fuldender Formel 1-mareridt: På hospitalet efter trafikuheld

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere