Big-Mag jubler: Det er meget, meget nyt for mig

Jan Magnussen er selvfølgelig glad for, at hans søn er tilbage i Formel 1. Og det er ikke længe, han har kendt til nyheden

Ekstra Bladet havde Kevin Magnussens far, Jan, live igennem på telefon umiddelbart efter, det kom frem, at junior er tilbage i Formel 1.

Og det var selv sagt en både glad og lettet Big-Mag, som reagerede på den gode nyhed.

- Jeg er fantastisk glad og lettet over, at det endelig er en realitet, og man kan begynde at tale om det med folk. Det er skønt, han er tilbage, og at han får en ny chance i 2016-sæsonen. Det er perfekt, siger Jan Magnussen til Ekstra Bladet.

Formel 1 - 3. feb. 2016 - kl. 15:00 Kevin glæder sig: Her kan jeg blive verdensmester

Selv om farmand har kendt til interessen fra Renault for hans søn i et stykke tid, så har selv Jan Magnussen været spændt på, hvad der kom til at ske.

- Det er et par uger siden, jeg fik at vide, at det er denne vej det gik. Men det er meget, meget nyt, at det har været 100 procent sikkert for mig, siger han.

Store Magnussen har nærmest ikke kunne holde mund med den gode nyhed. Alligevel har han fået lidt hjælp til det.

- Nu var jeg så heldig, at jeg havde styrthjelm på hele weekend, så der var ikke så mange at snakke med om det, siger han og griner.

Du kan høre hele interviewet med Jan Magnussen i klippet øverst i artiklen, hvor han også udtaler sig om Kevins chancer for succes og om den måde, McLaren behandlede Kevin på, inden han blev vraget fra det store team sidste år.

Kevin Magnussen skal undgå udfald, hvis han skal blive en succes hos Renault. (Foto: Allover) Formel 1 - 3. feb. 2016 - kl. 10:56 Ekstra pres på Kevin: Får ingen nemme point

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere