Bizar Renault-exit: Bittert og brutalt

Nedturen var total hos Haas' franske konkurrent, som havde vendt en skuffende kvalifikation til et strålende løb - lige indtil begge motorer stod af

Ekstra Bladets journalist Jonas Hüttel og fotograf Jan Sommer analyserer her på, hvad de så i Bahrain. Video/redigering: Jan Sommer/Kristian Hansen

SAKHIR (Ekstra Bladet): På papiret er Renault og Haas tættest på topholdene ved begyndelsen af sæsonen. Hvilket ikke kunne aflæses på resultatet i Bahrain, hvor både McLaren og Alfa Romeo scorede gode point.

Det franske team kiksede kvalifikationen, men viste sig ligesom i Australien uhyre stærke under løbet. Lige indtil mareridtet indtraf, og begge Renault-motorer på bizar vis stod af med sølle tre omgange igen.

To forskellige problemer, lød første forklaring fra teamet, som endnu ikke har formået at producere rigtig driftsikre motorer i hybridæraen.

- Det kom uden tegn og skete fra det ene øjeblik til det andet. Bittert, brutalt og en hård en at sluge. Men det kan ske i racing. Det positive er, at vi havde god fart i bilen i dag, sagde Nico Hülkenberg efter løbet.

- Vi er en del af midterfeltet. Nogle gange er Haas lidt hurtigere, men vi er der, og det afhænger nok lidt af banen. Vi er ikke langt fra dem eller fra at lede midterfeltet. Det er de små ting. McLaren og Alfa var der også i dag.

Hülkenberg konkurrerede med Charles Leclerc til titlen som løbets bedste efter at have avanceret fra 11 positioner til sjettepladsen.

- Jeg synes, jeg gjorde det godt i dag. Første omgang var en krigszone. Det var helt skørt. Løbet var spektakulært at være med i, sagde han.

Undervejs så man også potentialet til en kommende intern Renault-fejde. Daniel Riccardo er dyrt indkøbt til at lede holdet, men indtil videre er den tyske Hulk kommet bedst i gang med sæsonen.

Australieren præsterede at køre ind i sin teamkammerat i Bahrain.

- Jeg var sen på bremsen, men troede, der var rigeligt plads til ham. Men hans dæk låste vist også. Lidt hjul-til-hjul-kontakt. Jeg var overrasket, da det skete, men ikke noget stort problem.

Charles Leclerc lå til en overbevisende sejr - lige indtil en del af hybridsystemet stod af. Foto: Jan Sommer
Charles Leclerc lå til en overbevisende sejr - lige indtil en del af hybridsystemet stod af. Foto: Jan Sommer
 

Foto: Jan Sommer Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 12:44 F1-bossers bredside til rivalerne: Knyt sylten

Formel 1 - 30. mar. 2019 - kl. 06:58 2021-regler lækket: Store ændringer i F1

Kevin Magnussen kan stadig bliver hurtigere i Haas-raceren. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 31. mar. 2019 - kl. 11:09 Watt: Her kan Kevin forbedre sig

Ricciardo slog også situationen hen.

- Det var ikke planen at køre ind i Nico, men under nedbremsning har jeg ikke følelsen endnu. Det var ikke en del af manuskriptet. Jeg prøvede bare at finde lidt fart i nogle områder, siger han.

Sport og Spil De hånede Emilies F1-drøm: - Succes er den bedste hævn

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevin: 'Jeg er ikke voksen nok til at være alene'

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere