Blander sig i dramaet: 'Kan ikke tilslutte mig Kevin 100 procent'

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt forstår, at Kevin Magnussen er ophidset, men Max Verstappens kontroversielle overhaling bør ikke nødvendigvis udløse straf

Kevin Magnussen blev 11'er på Monza. Foto: ritzau/Jan Sommer
Kevin Magnussen blev 11'er på Monza. Foto: ritzau/Jan Sommer

Han følte sig presset af banen. Henvist til græsset. Og i samme moment også henvist til en plads lige uden for pointene.

Kevin Magnussen var stærkt utilfreds med den afsluttende duel med Max Verstappen under det italienske grandprix. For hollænderens kontroversielle overhaling burde følge danskeren være fulgt op med en straf.

I hvert fald hvis Magnussen skal se en klar linje i de afgørelser, som juryen foretager. Men Red Bull-stjernen slap for påtale.

- Min pointe er bare, at der vil blive givet straf til andre i den situation, og når der ikke bliver givet straf til alle, der laver sådan noget, så er det unfair i mit hoved, siger Magnussen til Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke noget imod at køre hårdt race eller det, Max gjorde. Det er bare frustrerende, når man selv bliver straffet for at gøre det samme, lød det videre.

Kevin Magnussen blev 11'er på Monza. Foto: ritzau/Jan Sommer
Kevin Magnussen blev 11'er på Monza. Foto: ritzau/Jan Sommer

Max Verstappen er ikke overraskende uenig i, at han skulle have foretaget sig noget forkert, da han strøg forbi Magnussen for efterfølgende at fjerne et stykke ledigt asfalt for Haas-køreren, der så måtte en tur ud i græsset.

Der er som altid to sider af samme sag, og af og til kan det være svært at afgøre, om der overhovedet kan kåres en entydig vinder af diskussionen om, hvem der har ret.

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt er selv splittet i forhold til den dramatiske episode på Monza.

- Det er jo en vanskelig afgørelse. Verstappen er foran med hele bilen, inden han presser Kevin ud af banen. Havde de to kørere været bare en brøkdel side om side, var det helt klart Verstappens skyld. Jeg så selv løbet på Sky Sports, og her var eksperterne (Johnny Herbert og Martin Brundle, red.) slet ikke i tvivl om, at der ikke bør falde straf i situationen, siger Watt.

Eksperten forstår dog godt, hvorfor Magnussen hidser sig op. For Haas-danskerens strafregister tæller flere episoder, der nemt kunne sidestilles med søndagens dramatiske hændelse.

- Det kunne tyde på, at Kevins seneste straf blev retfærdiggjort med, at man ikke må presse folk ud af banen, Når han så selv føler sig presset ud i græsset denne situation, er det soleklart, at Magnussen må føle sig uretfærdigt behandlet, hvis ikke Verstappen bliver straffet, lyder det fra Watt.

Han er dog ikke helt oppe i det gear, som landsmanden, når det gælder appellen til, at hollænderen bør straffes.

- Verstappens handling er unødvendig, men jeg synes, det er en svær situation at bedømme. Jeg kan ikke tilslutte mig Kevins 100 procent i forhold til, at Verstappen skulle være helt galt på den, siger Watt.

Den kontroversielle episode bringer under alle omstændigheder nyt brænde til det bål, som har lysnet op i debatten om forskelsbehandling i Formel 1-feltet. En diskussion, der også var oppe og vende på kørermødet op til weekendens grandprix.

- Jeg har ikke noget imod, hvis det blev sådan, at ingen fik straf. Hvis vi bare kunne køre hårdt race, ville det være fint. Jeg synes, det er ærgerligt, at der er så stor forskel på folk, siger Magnussen.

Her henter danskeren fuld opbakning hos Jason Watt, der deler opfattelsen om, at navn, nation og team har afgørende betydning.

- Havde Kevin overhalet Sebastian Vettel på samme måde, som Verstappen overhalede danskeren i dag (søndag, red.), havde hele Italien været på den anden ende, siger Watt.

- Der er jeg slet ikke i tvivl om, at danskeren var blevet straffet for sin handling, lyder vurderingen.

Ferrari taber på hjemmebane: Se Hamilton sikre sig overlegen sejr:

Se også: Kevin frustreret efter 'sindssyg' situation: Der er forskel på folk

Se også: Kevin råbte og skreg: Skubbet ud af pointene efter kontroversiel duel

Thomas Jørgensen og Kevin Magnussen konkurrerer i alt, hvad de kan komme i nærheden af. Fra rommy til padel-tennis. Og den personlige træner bruger ofte boldspil under træning for lige at klemme de sidste anstrengelser ud. Foto: All Over Press Sport og Spil Kevin helt privat: Bliv klogere på F1-stjernens andet liv

25 kommentarer
Vis kommentarer