Blev kaldt pikhoved på live tv: Sender køligt svar tilbage

Max Verstappen har ikke tænkt sig at holde sig tilbage i fremtiden, selvom det kastede en knapt så pæn kommentar fra Lewis Hamilton af sig

'Pikhoved' - hør Lewis Hamilton lange ud efter rival efter drama

- Pikhoved.

Så kort og kontant vurderede Lewis Hamilton sin unge kollega, da han stod i kørernes rum før podieseancen i Bahrain.

Verdensmesteren genså et klip, hvor de to kamphaner kolliderede, og her kunne briten ikke holde ordene tilbage. Til stor morskab for Sebastian Vettel i øvrigt.

SE DET ØVERST I ARTIKLEN

Da temperaturen og temperamenterne var faldet til et andet niveau, besluttede den unge hollænder at komme med sin version af sagen.

Se også: Hamilton langer ud efter konkurrent: - Dit pikhoved

Han deltog i det hollandske tv-program Peptalk, hvor han via Skype gav Hamilton et køligt svar.

- Jeg var meget tæt bag ham, og der var en mulighed for at overhale, så jeg tænkte, at der var en chance. Vores bil var virkelig god, så jeg ville ikke blive bagved, siger han ifølge Motorsport.com.

Verstappen så en mulighed og skånede ikke Hamilton. Foto: Ritzau Scanpix
Verstappen så en mulighed og skånede ikke Hamilton. Foto: Ritzau Scanpix
 

Verstappen kommer altså ikke til at holde sig i skindet næste gang, han ser en åbning. Omvendt kunne han dog godt forstå, at Hamilton sendte sin pikhoved-bemærkning af sted, og det tager han ikke specielt tungt.

- Han er lige kommet ud af bilen, og så sker sådan nogle ting. Når man lige stiger ud af bilen, er man stadig fyldt med adrenalin, så ja....

Kollisionen medførte i sidste nede, at Verstappen måtte forlade løbet, og hans pointtotal er dermed stadig kun på otte. Ikke optimalt, medgiver han.

Holdkammerat Daniel Ricciardo måtte også udgå, så Red Bull har allerede tabt et markant skridt i forhold til Ferrari og Mercedes i kampen om konstruktørernes mesterskab.

Skal Kevin i en rød dragt fremover? Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter kæmpe succes: - Kevin kan være på vej mod Ferrari

Se også: Udenlandske medier enige: Kevin strålede i Bahrain

Se også: Revser kollega efter Kevins superpræstation: 'En gnaven, gammel mand'

Se også: Kevin var nervøs: Seriøse bekymringer endte i Haas-fest

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen