Bønnen blev hørt: - Alt er skiftet

Kevin Magnussen stiller til Spaniens Grand Prix med så ny en racer, som Haas-teamet kan mønstre

Social distance i Formel 1-paddocken Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Social distance i Formel 1-paddocken Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Forskellen mellem de to sider af Haas-garagen var påfaldende stor under sidste uges grandprix på Silverstone.

Med 67 løb og et af Formel 1’s længste makkerskaber har teamet omfattende data på Kevin Magnussen og Romain Grosjean. Noget er ikke, som det skal være, når syv tiendedele af et sekund adskilte to kørere, der vurderes stort set lige hurtige, det meste af weekenden.

Hverken Kevin Magnussen eller teamchef Günther Steiner kunne give anden forklaring end, at nogle dele ikke var 100 procent i orden, da bilen blev genopbygget efter startcrashet for to uger siden.

Danskeren ville gerne have en ny bil, og det får han til denne weekend. Eller så ny en bil, som det er muligt for Haas at bygge.

Haas skifter både gulv og en række andre aerodynamiske elementer.

- Stort set hele bilen er en anden, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Det er altid lidt op og ned mellem delene. Specielt helt nye gulve er altid lidt bedre, når de lige kommer på. Lige gulve har vi ikke nogen nye af. Vi har taget det bedste af, hvad vi har, og jeg er sikker på, at det nok skal blive fint igen.

- Der er kun Silverstone i sidste weekend, hvor det var virkelig slemt.

Hele Kevin Magnussens bil fra det andet løb på Silverstone er genopbygget af andre dele. Foto: Glenn Dunar/Haas F1 Team
Hele Kevin Magnussens bil fra det andet løb på Silverstone er genopbygget af andre dele. Foto: Glenn Dunar/Haas F1 Team

For en sikkerheds skyld får Magnussen også et andet chassis (monocoque), hvor på resten af bilen monteres.

- Jeg tror ikke, det var chassiset. Det er sjældent, at der er noget med en monocoque, men vi har skiftet det hele for at være sikre.

- Vi har ikke tid til at komme til bunds i præcist, hvad der ikke har virket. Det kan være svært, når man har med aerodynamik at gøre. Man er nødt til at lave test i vindtunellen med de beskadigede dele, og det tager jo tid væk fra at udvikle næste års bil og så videre. Det bliver ikke gjort noget, med mindre det er problem, som fortsætter. Men det tror jeg ikke, siger den danske Haas-kører.

Se også: Fem år mere: Haas-ejer klar til underskrift

Den firedobbelte verdensmester har kun scoret mere end et point en enkelt gang i sæsonen. Søndag måtte han tage tomhændet hjem fra Silverstone. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix Formel 1 - 10. aug. 2020 - kl. 09:29 Åben Ferrari-krig efter nyt mareridt

Han og teamet kommer til Spanien med en bedre fornemmelse end til de to foregående løb på Silverstone. Også selv der venter en hed spansk eftersommer med temperaturer, som bliver en mundfuld.

De seneste år har på Circuit de Barcelona-Catalunya har været udbyttesrige for Magnussen og Haas. Håbet er, at weekenden bliver klart bedre end de forrige, også selv om banen er svær at overhale på, og kvalifikationen er temmelig afgørende.

Men der er optimisme.

- Jeg bygger det ud fra de tider, der blev sat i vintertesten, og der så det ud til, at vi var i midterfeltet - også i kvalifikation.

- Men der var andre og køligere forhold til vintertest plus, at de andre teams har udviklet mere end vi har. Det kan jo ændre på billedet. Men det er også rart at komme til en bane, vi kender så godt og har haft succes på før. Så har man en bedre vibe, siger Magnussen.

Kevin Magnussen blev nummer syv sidste år i Spanien for Haas og nummer seks året før. Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen blev nummer syv sidste år i Spanien for Haas og nummer seks året før. Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
 

Det bedste forsvar er angreb, hvorfor Racing Point og Mercedes peger fingre af blandt andre Haas efter FIA's dom mod den lyserøde Mercedes- Foto: Steven Tee/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra England: Mistanke mod Haas: - Rent vås!

Foto: Sebastian Vettel havde det svært på Silverstone. Foto: Frank Augstein / POOL / AFP) Sport og Spil Watt svinger kniven: - Gør helt ondt

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

44 kommentarer
Vis kommentarer