Bør blive bedre: Kevin kunne kun flirte

De internationale karakterer er slet ikke i bund til Kevin Magnussen. 'Han havde ikke farten til mere end at flirte med pointene søndag, men det bør blive bedre i næste race', lyder det

Kevin Magnussen scorer hæderlige karakterer i de internationale medier for weekendens F1-grandprix. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen scorer hæderlige karakterer i de internationale medier for weekendens F1-grandprix. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix

Efter en fantastisk åbning på sæsonen med en sjetteplads i Australien, så er det nu blevet til tre 13. pladser for Kevin Magnussen.

Seneste 13. plads kom søndag i Aserbajdsjan, men det er ikke, fordi danskeren bliver sablet ned i de internationale medier, der har uddelt karakterer til samtlige kørere.

Hos det internationale motorsportssite Autosport får Magnussen karakteren seks ud af 10.

- Magnussen gjorde, hvad han kunne i kvalifikationen, hvilket ikke rakte til mere end Q2 i en tricky weekend for Haas.

- Magnussen var i stand til at flirte med pointene i løbet, men havde aldrig farten til at slå Toro Rossoerne og Alfa Romeoerne, som han skulle, hvis han skulle have haft point

- Fik mere ud af Haas-bilen, da det var vigtigt, men han var ikke i stand til at løfte bilen til en seriøs top-10-trussel. I sidste ende var der ikke meget andet, han kunne have gjort i en svær weekend, lyder det hos Autosport.

Det store bilsite har Daniel Ricciardo, Nico Hülkenberg og Charles Leclerc som dårligst med et fem-tal, mens Sergio Pérez topper med maksimum 10.

Artiklen fortsætter under billederne

Kevin Magnussen scorer højere karakterer end Romain Grosjean. Foto: Ritzau/Scanpix/Maxim Shemetov
Kevin Magnussen scorer højere karakterer end Romain Grosjean. Foto: Ritzau/Scanpix/Maxim Shemetov

Kevin Magnussen under søndagens grandprix. Foto: ALEXANDER NEMENOV/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen under søndagens grandprix. Foto: ALEXANDER NEMENOV/Ritzau Scanpix
 

Hos Skysports får Kevin Magnussen karakteren 6,5 på 10-skalaen.

- Dette vil ikke blive i Kevin Magnussens hukommelse længe. Han kvalificerede sig og kørte solidt nok, men Haas havde simpelthen ikke den fart, som deres hurtigere rivaler i midterfeltet havde her.

- Selv i den fase med pitstop så var Magnussen aldrig længere fremme end på 12. pladsen, og danskeren sluttede en plads længere nede i en slags ingenmandsland mellem Giovinazzi og Hulkenberg

- Spanien, hvor VF-19 var meget hurtigere i testene, bør blive bedre, mens Haas går efter at genopdage farten, lyder det hos Skysports, der giver topkarakteren 10 til vinderen Valtteri Bottas, mens Nico Hülkenberg og Robert Kubica deler bunden med et fem-tal.

Endelig har også tyske Auto, Motor und Sport givet karakterer efter weekendens løb. Her får Kevin Magnussen seks-tallet ud af 10.

- Kvalifikationen til Q2 var Magnussens største præstation. Danskeren kæmpede også med dæktemperaturerne.

- På intet tidspunkt var Magnussen tæt på point. Han kørte med i feltet uden chance for at forbedre sin position.

- Mere end en 13. plads var der ikke i det. 27 sekunder sluttede han efter Giovinazzi, der startede i boksen, lyder det på det tyske site.

Nico Hülkenberg og Robert Kubica scorer hos tyskerne bundkarakter, mens Valtteri Bottas og Sergio Perez topper med 10-taller.

Kevin Magnussens team-kammerat Romain Grosjean står helt uden for karakterskalaen hos Skysports, mens både Autosport og Auto, Motor und Sport giver ham lavere karakter end Kevin Magnussen.

Jason Watts karakterer for weekenden kan du se LIGE HER.

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevin: 'Jeg er ikke voksen nok til at være alene'

Se også: Nye planer skal redde F1-ræs

Mick Schumacher ser gerne alverdens medier fjerne billeder af Michael Schumacher og ukendte børn. Foto: KAMRAN JEBREILI/AP Formel 1 - 3. feb. 2019 - kl. 13:09 Mini-Schumachers bøn: - Fjern det

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere