Bossen forklarer sig: Ja, det var svært

Økonomi og behovet for forandring er de grundlæggende årsager til, at Haas stopper samarbejdet med Romain Grosjean og Kevin Magnussen efter denne sæson, forklarer teamchef Günther Steiner

Günther Steiner siger, at den endelige beslutning blev truffet for to-tre uger siden. For knap fire uger siden mødtes Haas-chefen med Nikita Mazepins milliardær-far i Rusland. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team
Günther Steiner siger, at den endelige beslutning blev truffet for to-tre uger siden. For knap fire uger siden mødtes Haas-chefen med Nikita Mazepins milliardær-far i Rusland. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team

Når makkerskabet mellem Romain Grosjean og Kevin Magnussen slutter efter fire sæsoner, vil det være det femtelængst varende i Formel 1-historien.

Med 79 grandprixer som teamkammerater bliver Haas-duoen kun overgået af Schumacher-Barrichello (102), Coulthard-Häkkinen (98), Vettel-Webber (94) og Vettel-Räikkönen (81).

Det er en af grundene til, at Haas-ledelsen har besluttet at skifte to helt nye kørere ind til 2021 og 2022.

Hvad Günther Steiner ikke sagde 100 procent direkte på sit meget besøgte onlinepressemøde for det faste pressekorps, men alligevel antydede, er, at økonomien også spiller ind.

Markedet byder på flere kørere, som ligefrem bidrager til udviklingsbudgettet med anseelige beløb, hvilket betyder noget, når man som Haas kan se frem til et svært 2021 og så en mulighed for fremskridt med nye biler i 2022.

- Det var et specielt år for os, og vi har måttet se på, hvordan vi skal håndtere fremtiden med budgetloftet, og hvordan vi bedst investerer vores penge. Det er grunden. Vi vil ændre den måde, vi gør tingene på, og vi må forberede os på det nye reglement i 2022, når verden ser anderledes ud for alle, siger Haas-teamchefen.

Når sæsonen er slut, vil Romain Grosjean og Kevin Magnussen har været teamkollegaer i 79 grandprixer ... plus Australiens Grand Prix i år, hvor dette billede er fra, og hvor de grundet corona aldrig kom på banen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Når sæsonen er slut, vil Romain Grosjean og Kevin Magnussen har været teamkollegaer i 79 grandprixer ... plus Australiens Grand Prix i år, hvor dette billede er fra, og hvor de grundet corona aldrig kom på banen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Romain Grosjean og Kevin Magnussen fik beskeden i sidste uge, og Günther Steiner fastholder, at afløserne ikke er 100 procent klar.

- Vi kunne have holdt beslutningen for os selv, men gutterne har været gode over for os de seneste år, så når vi vidste, at vi ville lave nogle ændringer, ville vi sige det til dem, sådan at de havde chancen for at finde noget andet.

- Hvis vi først fortalte dem det, når vi havde besluttet, hvem der skulle køre bilen, ville de have haft en mindre chance for at finde noget at køre i næste år, siger han.

- Beslutningen blev truffet for to-tre uger siden og ja, det var en svær beslutning. Selvom vi har haft op- og nedture i vores indbyrdes forhold, bliver man ikke sammen så længe, fire-fem år, hvis man ikke kunne lide dem.

- Så det er altid svært at tage beslutningen, men jeg har været nødt til at se på teamet. Begge var forstående; de var selvfølgelig ikke glade, hvem ville også være det?

- Jeg mener ikke, at der ikke ondt blod imellem os. Nu skal vi nå til sæsonslutningen, og forhåbentlig kan vi score nogle point på vejen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger står Mick Schumacher og Nikita Mazepin klar som afløserne. Sidstnævnte medbringer en sponsorpakke, som forlyder at være over 200 millioner kroner.

Günther Steiner indrømmer da også, at han kunne være på udkig efter en kører med penge.

- Det kan godt ske. Penge og talent. Talentet skal være der, ikke kun penge, så talent er mere vigtigt, men nogle har sponsorpenge, som de tager med, så vi kigger på alle muligheder.

Kevin Magnussen har kørt fire sæsoner for Haas. Efter 2020 er det slut. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 Kevin bekræfter: Farvel til Haas

De tidligere teamkammerater Nico Hülkenberg og Sergio Pérez er de to navne på kandidatlisten, hvis Alexander Albon mod forventning droppes til 2021. Foto: Glenn Dunbar/Racing Point F1 Formel 1 Bramfri Red Bull-boss: Afløser klar i kulissen

Ekstra Bladet beder Steiner om at forklare, hvordan han vurderer rå fart og talent kontra en kører med potentiale, som samtidigt medbringer en masse penge, der i sidste ende gør bilen hurtigere. 

- Hvis en rookie har nogle sponsorer med sig, vil de penge gøre godt investeret i bilen. Det er den balancegang, vi går igennem, i øjeblikket.

- Vi er nået den konklusion, at vi har nået et højdepunkt med vores nuværende kørere. Og det er lidt vores egen skyld, at vi i år og sidste år ikke har givet dem en god maskine, en god bil, de kunne få det maksimale ud af.

- Næste år bliver det en lignende situation. Ikke det bedste år, så skulle vi gøre noget anderledes? Det er, hvad vi evaluerer. Vi er nødt til at gøre det bedste for teamet og ikke for noget individ, siger Günther Steiner.

Kevin Magnussen er på vej ud af Formel 1. Spørgsmålet er hvorhen? Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins F1-farvel: Her er hans lukrative alternativ

Günther Steiner afviser igen og igen, at Haas har været eller er til salg. Alligevel fortsætter spekulationerne. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Eifel: Rygtet klæber til Haas

100 kommentarer
Vis kommentarer