Bossens anbefaling: Kevin er modnet meget

Günther Steiner håber, at Kevin Magnussen trodser alle odds og fortsætter i Formel 1

Kevin Magnussen forlader Haas med pæne lovprisninger fra hans chef gennem de seneste fire år. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen forlader Haas med pæne lovprisninger fra hans chef gennem de seneste fire år. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team

Kevin Magnussen er fortid hos Haas efter denne sæson.

Som teamchef Günther Steiner på sin egen måde diplomatiske facon og med respekt for de kørere, som er på vej ind, også efterhånden sagt mellem linjerne, så handler fyresedlen til den 28-årige danskere mere om teamets langsigtede fremtid og budget end præstationerne.

Derfor så Haas-bossen gerne, at Magnussen fortsatte i Formel 1.

- Helt sikkert. Lige nu er det bare svært at finde et sæde, sagde Steiner søndag aften i Portugal.

- Jeg synes, at han henover de sidste fire år med os har vist, at han har talentet. Han skal bare finde en plads, fortsatte han.

Romain Grosjean forventede kun, at en af de nuværende kørere ville miste jobbet efter i år. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix Formel 1 Modsiger bossen: Handlede om penge

I 2018 havde Haas en bil, der ofte var fjerdebedst, efter de i den sæson tre suveræne topteams. De seneste to år har teamet bygget en bil, som ikke er i stand til at køre i top ti på ren fart.

Sidste sæson var den glimtvis lynende hurtig om lørdagen for så at synke til bunds hver søndag.

I år er den bare for langsom ikke mindst på grund af den historisk sløve Ferrari-motor.

Kevin Magnussen har kun været i pointene en enkelt gang i denne sæson. I Portugal blev det en udramatisk 16. plads i, hvad Romain Grosjean beskrev som feltets langsomste bil. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen har kun været i pointene en enkelt gang i denne sæson. I Portugal blev det en udramatisk 16. plads i, hvad Romain Grosjean beskrev som feltets langsomste bil. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
 

Ferrari indtager kun sjettepladsen i konstruktør-VM (93 point) med mindre margen til Alpha Tauri på syvendepladsen (77) end til den tætte kamp om tredjepladsen, der står mellem Racing Point (126), McLaren (124) og Renault (120).

Haas-kørerne er chanceløse i den duel, men ikke desto mindre har teamchefen set fremgang hos Magnussen både som menneske og racerkører.

- Han er modnet meget. Den ros skal han have, og den har jeg givet ham.

Ingen held med en alternativ strategi til Kevin Magnussen og Gary Gannon. Foto: Sam Bloxham/Haas F1 Team Formel 1 - Vi satsede stort

Foto: Haas F1 Team Formel 1 Adjø til Kevin: Masser af opbakning

- De første to år udviste han stadig symptomer på at være blevet fyret to gange fra teams og var lidt på kanten. Han er faldet mere til ro og har udviklet sig, men det kommer også med alderen.

- Som racerkører er han meget mere rolig, og hvis der sker noget, mister han ikke balancen, siger Steiner; vel at mærke som svar på spørgsmål af stillet af en britisk journalist. 

Økonomiske årsager vægtede tungt i beslutningen om ikke at give Kevin Magnussen en kontraktforlængelse - LÆS HELE baggrunden her (+)

Foto: Mark Thompson/Getty/Red Bull Content Pool Sport og Spil Watt svinger kniven: Kører sig ud af sædet

Fire sæsoner fik Kevin Magnussen hos Haas. Internt på teamet var forventningen, at det ville blive til flere end det. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Portimão: Meningen med Kevins fyring

39 kommentarer
Vis kommentarer