Bragede ind i to stjerner: F1-talent undskylder voldsom brøler

Carlos Sainz ramte både Romain Grosjean og Felipe Massa i et særdeles opsigtsvækkende crash i Canada

Man skal være klar fra start, når det gælder Formel 1 - både som seer, men i særdeleshed som kører

Seerne til det Canadas Grand Prix fik masser af drama til at begynde med, og en stor del skyldtes det uheld, som Carlos Sainz jr. forårsagede.

Det spanske stortalent ramte først Haas-køreren Romain Grosjean, og Williams' Felipe Massa blev taget helt ud af spillet.

SE STARTEN I KLIPPET ØVERST

Både Grosjean og Massa kritiserede den 22-årige Toro Rosso-kører, og dommerne var også af den overbevisning, at Sainz' manøvre var 'skødesløs og potentielt farlig'.

Derfor har han nu fået tre strafplaceringer til løbet i Baku samt to point mere i strafbogen, hvor han nu er oppe på syv de seneste 12 måneder. Når man op på 12 point på et år, så mister man retten til at køre det næste løb.

Sainz har nu valgt at sende en undskyldning af sted rettet mod de rutinerede herrer.

- Undskyldning til Grosjean og efterfølgende Massa. Romain var simpelthen i min blinde vinkel, og jeg så ham aldrig. Jeg er glad for, at vi alle er okay, skriver spanieren på Twitter.

Grosjean, som ellers havde været meget oprevet af situationen, har allerede takket ham for undskyldningen og rost ham for den 'fantastiske attitude'.

Sainz har - fraset episoden søndag - imponeret mange på det seneste, og han har scoret point i fem af de første syv løb. Bedste resultat var sjettepladsen i Monaco.

Næste løb køres i Baku i Aserbajdsjan 25. juni. Så må vi se, om der skal scores VM-point eller flere strafpoint.

Se også: Haas-boss langer ud efter rival: Han skal stoppes

Se også: Får påtale: Sainz i ny batalje med Kevin

Se også: Kevin på kant med Toro Rosso-duo: 'Han kørte lige ind i mig'

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere