Bum! Drømmestart for Lundgaard

Knægten fra Hedensted var tre tusindedele fra pole-position i F2-sæsonpremieren, men kan alligevel ende med at starte forrest

Sæsonen kunne næsten ikke starte bedre for Christian Lundgaard.

Den 19-årige østjyde var hurtigst på Bahrain International Circuit under vintertest og fortsatte de gode takter, da det blev alvor.

Sølle tre tusindedele af et sekund adskilte ham fra pole-position og rivalen fra Alpines talentprogram Guanyu Zhou.

- Det gør ondt at blive slået med 0,003 sekunder af din akademi-kammerat. Men ellers er jeg glad og forventede det ikke efter træningen, siger Christian Lundgaard. 

Kineseren er dog i fare for at miste den bedste startposition og de fire point, som følger med den, da han ved en fejl kørte en æresomgang og tog det ternede flag to gange.

Han undskyldte sig med, at han kom til at køre tilbage til F1-pitten i stedet for pitten til supportholdene. Men det er et sikkerhedsspørgsmål, som stewards normalt slår hårdt ned på.

- Vi får at se, hvad den endelig beslutning er, men jeg ser frem til at starte enten nier eller tier lørdag, siger Lundgaard. 

Fra i år køres hovedløbet nemlig først søndag, mens lørdagen byder på to sprintløb med omvendt grid.

Top ti fra kvalifikationen vendes rundt, mens top ti fra det første sprintløb starter i omvendt rækkefølge til det andet sprintløb.

Med andre ord giver tiendepladsen i løb et pole-position i løb to.

- Det er vigtigt ikke at gå baglæns, når vi starter lige på grænsen, siger Lundgaard.

Christian Lundgaard holder i forreste startrække til F2-sæsonens første hovedløb. Foto: Getty/Lundgaard Racing
Christian Lundgaard holder i forreste startrække til F2-sæsonens første hovedløb. Foto: Getty/Lundgaard Racing
 

Lige præcis i Bahrain tegner sprintløbene ekstra dramatiske. Holdene havde under test svært ved at få de nye hårde dæk til at holde mere end 20-22 omgange på den meget ru asfalt, og sprintløbene varer normalt 23 omgange.

I 2017 vandt Charles Leclerc med ét pitstop i sprintløbet, så strategien kan fungere.

- Vi skal gemme et sæt bløde dæk til søndagens hovedløb, men jeg tror, at vi vil se pitstop i enten løb et eller to, siger Lundgaard.

Deler sin sorg: - Jeg græd til jeg ikke kunne græde mere

Lundgaard lyner: Hurtigst under test

En af storfavoritterne til årets F2-mesterskab fik en skrækkelig start. Sidste år var Robert Shwartzmans store udfordring kvalifikationen og trængslerne fortsatte for den Ferrari-støttede russer.

Lige som kørerne skulle til at tage hul på det deres andet og afgørende forsøg, gik hans Prema-racer i stå og fremprovokerede et rødt flag.

Han faldt fra femtepladsen ned som 12’er og starter lige bag Lundgaards nye teamkammerat Theo Pouchaire.

Opdatering: Fredag aften blev dommerne færdige med at votere. Guanyu Zhou slap med en reprimande, mens nummer fem, Juri Vips, blev diskvalificeret grundet en ulovlig bil. Det forfremmer Theo Pouchaire til tiendepladsen og dermed pole-position i det første sprintløb. 

Skal nå ultimativt krav: En sæson fra Formel 1

Magtforholdet på årets F1-grid

Nyt i F1: 13 ting, du skal vide

Spiller du Motor Manager på holdet.dk? Er svaret ja, så tilmeld dig til den åbne gruppe ‘Bank Ekstra Bladets klogeåger’, hvor trekløveret Jason Watt (Always Bet on Black), Jan Sommer (Boys of Sommer) og Jonas Hüttel (The Penfold Hearts) deltager. Det bliver næppe svært ... HER FÅR DU gode råd til at sætte det optimale hold (+).

Nyt weekend-format

Formatet for Formel 1’s supportløb ændres, så enten F2 eller F3 kører sammen med F1 - ikke længere samtidigt.

F2-sæsonen består af otte afdelinger, men nu med tre løb hver weekend.

F3 bliver syv afdelinger og 21 løb.

Om fredagen køres 45 minutters træning og en kvalifikation på 30 minutter.

Som noget nyt køres hovedløbet, hvor der er flest point på spil, først om søndagen.

Lørdag består af to sprintløb.

Startgridden til første sprintløb bliver med omvendt grid af de ti første positioner fra fredagens kvalifikation.

Andet sprintløb er med omvendt grid af de ti forreste fra lørdagens tidlige løb.

TV3 Sport og Viaplay sender alle løb.