Button efter katastrofe-løb: Vi overhaler dem alle

Jenson Button er sikker på, at McLaren-Honda i det lange løb kan overhale alle konkurrenterne

Button har tiltro til den nye den nye bil til trods for katastrofe-start. (Foto: Jan Sommer)
Button har tiltro til den nye den nye bil til trods for katastrofe-start. (Foto: Jan Sommer)

Det var lidt af en mareridtsagtig start, da McLaren-Honda, med Kevin Magnussen og Jenson Button bag rattet, kørte de første Formel 1-afdeling  i Melbourne.

Kevin Magnussen nåede slet ikke til start, da hans nye motor sprang i luften under den sidste træning og hans engelske team-kammerat sluttede klart sidst af de 11 biler, der gennemførte.

Kevin Magnussen vil være på plads i Malaysia - enten bag rattet eller i kulissen. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 16. mar. 2015 - kl. 11:36 Kevin standby til Malaysia

Men til trods for det pauvre udbytte i sæsonens første løb er Jenson Button sikker på, at teamet i fremtiden kan udfordre og overhale Mercedes i kampen om Formel 1-tronen.

- Det her kan blive fantastisk i fremtiden. Det er lige, hvad vi har brug for i denne sport. Nogle der kan udfordre Mercedes, der lige nu er de bedste, siger Jenson Button ifølge Autosport.

- Jeg er sikker på, at vi kan overhale dem. Jeg ved, at vi har rigtig lang vej, men det har hele tiden været meningen, at det skulle være svært, fortsætter den tidligere engelske verdensmester.

Se også: F1-ekspert: Alonsos sponsorer rygtes væk

Og det ser det ud til, at det er lidt af et bjerg, som det legendariske McLaren-Honda team skal bestige. Under kvalifikationen til sæsonstarten i Melbourne var der 4,5 sekund mellem Lewis Hamiltons og Jenson Buttons bedste tid.

Men det får ikke den engelske Formel 1-veteran til at miste modet.

- Denne her bil er markant anderledes, end nogen anden bil jeg har kørt med et McLaren-logo på. I fremtiden vil det være en meget vigtig bil for McLaren og Honda. Der er selvfølgelig områder, vi skal arbejde med. Men bilen er god og forhåbentlig kan vi tilfører den noget downforce og hurtighed i bilen , siger Button.

Se også: Alonsos kæreste: Fernando er klar!

Næste Formel 1-løb køres i Malaysia om 11 dage, hvor alt tyder på, at spanske Fernando Alonso overtager Magnussens sæde, efter spanieren kørte galt i den sidste test i Barcelona.   

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere