Button erkender: Vi henter ikke lige to sekunder

Selv med et stort skridt i Malaysia er der meget langt for McLaren-Honda op til forfølgerne

Jenson Button sluttede som nummer 11 af 11 gennemførte biler. (Foto: Jan Sommer)
Jenson Button sluttede som nummer 11 af 11 gennemførte biler. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): McLaren kaldte det for en lille sejr, at den ene bil kom i mål - to omgange efter vinderen Lewis Hamilton.

Isoleret set et stort fremskridt i forhold til vinterens trængsler under test.

Milevidt fra at være konkurrencedygtig.

Selv om Jenson Button i begyndelsen af ræset kæmpede lidt med Force Indias Sergio Perez og hævdede at være bedre i visse sving, blev han også sat med en omgang af sin tidligere teamkammerat.

- Jeg troede slet ikke, jeg ville gennemføre - og mange andre gjorde det ikke. Havde vi kun kørt tre omgange, havde vi intet lært. Indtil i dag havde vi ikke kørt mere end 12 omgange i træk. I dag blev det til 58, sagde Jenson Button efter løbet.

Kevin Magnussen udgik allerede inden løbet startede, da hans motor eller gearkasse eksploderede (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 15. mar. 2015 - kl. 07:54 Sammenbrud i Melbourne: Kun 11 racere nåede målstregen

- Det vigtigste for os var, at vi fik bilen hjem, hvilket var et kæmpe skridt for os. Meget brugbar data der. ERS-pakken (batterisystemet) og elektronikken virkede efter planen. Vi skal bare tage et stort skridt til næste gang.

- Jeg skulle spare meget benzin og kunne ikke få bremserne varme eller dækkene varme i de her temperaturer, så det rammer os på så mange forskellige måder. Når vi kan tænde for bare en af tingene, vil det forhåbentlig hjælpe os meget i Malaysia, lød et fra Button.

Han erkender dog, at springet ikke bare til suveræne Mercedes, men bare til feltet af de næstbedste er meget stort. Og for stort til at hente sådan uden videre.

Kevin Magnussen i McLAren-Honda nr 20 ude af det australske Formel 1 GP før løbet begyndte. 200 meter før bilen eksploderede kom den forbi Ekstra Bladet fotograf - og den lød MEGET syg (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 15. mar. 2015 - kl. 09:52 Fattet Kevin: Frustrerende for mig

- Vi kan virkelig bygge på, hvad vi har, og I vil se stor fremgang fra os i år. Forvent bare ikke, at vi henter to sekunder til næste løb og to sekunder derefter. Sådan bliver det ikke, men I vil se fremskridt, forsikrer Jenson Button.

Arai-san ved endnu ikke, hvorfor motoren på Kevin Magnussens racer stod af, før løbet overhovedet gik i gang. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 15. mar. 2015 - kl. 11:27 Honda-bossen: Vi føler med Kevin

Stort skridt bare at gennemføre:

Her kan du få Formel Ekstra-eksperternes vurdering af McLarens første løb i sæsonen

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere