Button taler ud om vovet indbrud: Forfærdelig situation

- Det er ikke rart at vide, at nogen har været i dit værelse og har rodet rundt i dine skuffer blot ti cm fra din kones hoved, siger den britiske Formel 1-stjerne

Jenson Button og fru Jessica blev bestjålet på deres sommerferie. (Foto: All Over)
Jenson Button og fru Jessica blev bestjålet på deres sommerferie. (Foto: All Over)

Under sommerpausen i Formel 1 blev Jenson Button, hans kone Jessica og nogle af parrets venner udsat for et frækt indbrud i et lejet sommerhus i sydfranske St. Tropez.

Mens de lå og sov blev de formentlig af gas ført ind gennem huset aircondition bedøvet, så indbrudstyve kunne tømme sommerhuset for værdier for anslået tre millioner kroner - heriblandt Jessica Michibatas 2,5 millioner kroner dyre forlovelsesring.

Før Belgiens Grand Prix på Spa talte Jenson Button for første gang ud om episoden.

- Det var en forfærdelig situation, og vi er ikke de eneste, som i det sydlige Frankrig er endt i den situation, fortalte 2009-verdensmesteren til engelske aviser.

- Det er ikke rart at vide, at nogen har været i dit værelse og har rodet rundt i dine skuffer blot ti cm fra din kones hoved. Det er den forfærdelige del. Du kan erstatte penge og smykker - selv om det selvfølgelig gør ondt på grund af affektionsværdien af ting som forlovelsesringen. Men alt det kan erstattes, det kan vores helbred ikke.

- Jeg vågnede og skuffen ved siden af sengen var åben, hvilket jeg straks fandt mærkeligt. Jeg stod tidligt op, fordi jeg skulle ud og cykeltræne. Døren til soveværelset var åben, og jeg lukker den altid, og så bemærkede jeg, at dørene ud til var åbne, og ting lå og rodede overalt. Jeg har hørt om mange, som er blevet udsat for det dernede denne sommer.

Se også: Jenson Button og konen bedøvet og bestjålet på sommerferie

- Det var mærkeligt, at ingen vågnede. Men en af betjentene sagde til os, at vi måske var blevet bedøvet af gas, så der stammer det fra. Egentlig gør det ingen forskel for os, hvad der præcist skete. Nogen brød ind i vores hus, mens vi var der, og hvorvidt vi blev bedøvet eller ej gør ingen forskel.

- Vi er alle i sikkerhed og har det godt; det er det vigtigste, men det er ufatteligt, at det ikke gik op for os, hvad der foregik, siger Formel 1-stjernen.

Jessica Michibata mistede sin forlovelsesring under indbruddet. (Foto: Jan Sommer)
Jessica Michibata mistede sin forlovelsesring under indbruddet. (Foto: Jan Sommer)
 

- Selvfølgelig bliver vi mere forsigtige. Jeg havde også den hændelse i Brasilien. Vi bekymrer os, så vi har taget foranstaltninger til at føle os mere sikre. Sociale medier udgør en risiko, så fremover bruger vi dem kun hjemme fra Monaco, siger Jenson Button, der ligesom sin kone er rimelig aktiv på både Twitter og Instagram.

I 2010 til Brasiliens Grand Prix i São Paulo blev den daværende forsvarende verdensmester angrebet i bil på vej væk fra Interlagos-banen af mænd bevæbnet med knipler, pistoler og maskingeværer.

Heldigvis for McLaren-stjernen sad der ikke en almindelig chauffører bag rattet i bilen, men en specialtrænet politi-chauffør hyret af Formel 1-teamet, som tog sagen i egen hånd og undslap.

Jenson Button har både gode og dårlige minder fra Brasilien. (Foto: PA Photos) Sport og Spil Buttons brasilianske mareridt

Jenson Button giver fy-finger til Lotus-kører under fredagens træning:

4 kommentarer
Vis kommentarer