Button til F1-teenager: Tænk før du taler

- Vi er alle voksne mennesker, og vi gør ikke den slags ting i Formel 1, siger Jenson Button om Max Verstappen, der anklager Romain Grosjean for at forårsage ulykken i Monaco ved at bremse tidligt med vilje

Straffen for at vædre Romain Grosjean og parkere sin Toro Rosso-racer med 200 km/t. i barrieren i Saint-Devote-kurven under Monacos Grand Prix er fem placeringer til søndagens grandprix i Montreal.

17-årige Max Verstappen har dog været alt andet end brødebetynget før Canadas Grand Prix og tilbageviser alle angreb.

Felipe Massa har siden Monaco været åbenmundet i sin kritik af Formel 1-teenagerens kørsel, og brasilianeren synes, den unge hollænder slipper for billigt. De to mundhugges på den officielle pressekonference.

Se også: Modsiger Formel 1-stjerne: Sådan gør teenager grin med rival

Forulempede Romain Grosjean er skuffet over, at han ikke har modtaget en undskyldning. Men i stedet for at levere sådan en hævder Max Verstappen, at den franske Lotus-kører med vilje bremsede tidligere end normalt, en såkaldt bremse-test.

Påstanden får Formel 1-griddens mest erfarne kører op af stolen.

35-årige Jenson Button siger, at den hollandske teenager burde tænke sig lidt mere om, før han kommer med den slags beskyldninger.

- Han er helt naturligt uerfaren, så det er let at synge med på den sang. Men man skal tænke over, hvad man siger til pressen.

- Det er alvorligt, når man peger fingeren af andre og siger, at de bremse-testede dig. Jeg tror slet ikke, det sker nutildags i motorsport. Vi er alle voksne mennesker, og vi gør ikke den slags ting i Formel 1, siger Jenson Button, som søndag kører sit Formel 1-grandprix nummer 272.

Max Verstappen bør tænke sig lidt mere om, før han kommer med beskyldninger mod andre kørere, mener Jenson Button. (Foto: AP)
Max Verstappen bør tænke sig lidt mere om, før han kommer med beskyldninger mod andre kørere, mener Jenson Button. (Foto: AP)
 

Se også: Efter voldsomt uheld: Konkurrent kræver straf til teenager

Briten var lidt skuffet over sin unge konkurrents opførsel.

- Det var en overraskelse, ja. Bølgerne går nogle gange højt, men vi er alle meget intelligente fyre. Vi kender alle farerne i denne sport og ville aldrig gøre sådan noget.

Lotus-teamet tilbageviser Verstappens påstand med data, der viser, at Grosjean i forbindelse med sammenstødet faktisk bremsede fem meter senere end på den foregående omgang. Formel 1-dommerne har godkendt disse data, hvilket er fundamentet for Max Verstappens straf på fem placeringer.

Under torsdagens pressemøde stak Verstappen til Massa for dette crash i Montreal sidste år. Dommerne frikendte dog Massa for situationen og tildelte i stedet Sergio Perez straf:

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere