Button var tæt på karrierestop

I to måneder gik Jenson Button og funderede over, hvorvidt det var værd for ham at tilbringe endnu en sæson hos McLaren-Honda

Omkring løbet i Singapore var Jenson Button tæt på at opgive ævred. (Foto: AP)
Omkring løbet i Singapore var Jenson Button tæt på at opgive ævred. (Foto: AP)

Hverken Kevin Magnussen eller Stoffel Vandoorne kan bruge det til så forfærdeligt meget lige nu, men for de historie-interesserede så overvejede den snart 36-årige Jenson Button at forlade McLaren efter den nyligt afsluttede sæson.

Efter et verdensmesterskab, 16 sæsoner og 15 vundne grandprixer i 284 forsøg var briten i tvivl om, hvorvidt det var værd at tilbringe endnu en sæson i McLaren-Hondas såkaldte Formel 1-racer.

Der bekræfter den populære brite over for Sky Sports F1.

- Sidste år var jeg ikke sikker på, at jeg ville køre i år, og det var ikke mit valg.

- I år var det helt og holdent mit valg, og der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, 'jeg er ikke sikker på, jeg ønsker at gøre det her mere og være, hvor vi er'.

- I sagens natur, hvis vi til næste år befinder os, hvor vi er nu, så bliver det ikke særligt fornøjeligt, siger Jenson Button til tv-stationen.

Formel 1 Alonsos radio-svinere satte skub under Honda

Omkring løbene i Singapore og Japan følte det samlede britiske pressekorps sig sikre på, at Jenson Button ville gå på pension fra Formel 1. I den periode havde briten mange og lange samtaler med McLarens topchef og bestyrelsesformand Ron Dennis, hvilket i sidste ende overbeviste ham

- Jeg tilbragte meget tid med ingeniørerne og aerodynamik-afdelingen, og jeg talte mere med Ron i de to måneder, hvor jeg forsøgte at beslutte mig for, hvad jeg skulle gøre til næste år, end jeg har gjort i hele min tid hos McLaren, siger Button. 

Det gav en forståelse af, hvad der er i støbeskeen til næste år - også fra motorleverandøren Hondas side.

- Så det gjorde mig begejstret og opstemt over næste år, at der er store forbedringer i horisonten - og dem har vi brug for.

Hjemmebane-grandprixet blev en frustrerende affære for McLaren-Honda. (Foto: Allover) Formel 1 Åbenlyst kaos: McLaren-duo uenig med topchefen

Hvad Jenson Button ikke nævner i interviewet er, at Ron Dennis også forsøgte at presse ham ned i løn for at blive. Hvilket ikke lykkedes for McLaren-bossen.

Jenson Button kaldte hans bluff og får i 2016, hvad der allerede var aftalt for et år siden.

(Foto: AP) Formel 1 Legende om Button-saga: Det handler om penge

5 kommentarer
Vis kommentarer