Chok-resultat på pole: Årets værste for Haas

Haas-teamet skuffede i Mexico, hvor Daniel Ricciardo scorede en usandsynlig pole-position

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): Hvilken skuffelse for Kevin Magnussen og Haas …

Teamet kæmper for fjerdepladsen i konstruktør-VM, men den kan de godt snart skyde en hvid pind efter.

Kvalifikationen til Mexicos Grand Prix var et lavpunkt i fjor; trods specialdesignet køling til at afhjælpe på sidste års problemer, var resultatet næsten lige så slemt som i 2017, hvor Haas-duoen endte bagerst. 

Faktum var en 16. plads til Romain Grosjean og en 18. plads til Kevin Magnussen. Stort set lige så slemt som i Monaco, hvor de kørte rundt med halve racere, fordi meget af aerodynamikken var pillet af.

Men teamet havde opgivet løbet i Monaco på forhånd. I Mexico var forventningen en normal Haas-weekend. I stedet blev lørdagen den værste for Haas i år.

- Jeg havde bare ingen frontende. Så ustabil, klagede Magnussen over radioen.

Han var hæmmet af at misse tredje træning med et motorproblem, men har ligesom resten af teamet været på hælene siden starten af weekenden.

doc72idkwo0gupp0sp0cew.jpg 

Efter 11 besøg i top ti i træk var Romain Grosjean også langt fra rivalerne.

Haas havde igen store problemer med at få lige nøjagtig hypersoft-dækket til at fungere. Sådan har det været hele sæsonen. Montreal og Singapore, hvor hypers også var i spil, var ligeledes dårlige weekender for det amerikanske team.

På startgridden får både Grosjean og Gasly straffe. Derfor starter Magnussen 16’er og teamkammeraten 18’er.

Men der er stadig langt til point …

Kevin Magnussen og Haas kan nu kun klynge sig til håbet om, at Renault og Sauber får det uhyre svært i starten af racet, fordi de kvalificerede sig til top ti på hypersoft. Under træning holdt de dæk IKKE længe.

Hvis vejrguderne driller, og det regner ved starten af grandprixet i Mexico - hvad prognosen antyder - vaskes tavlen ren, så Hülkenberg, Sainz, Leclerc og Ericsson slipper for de lyserøder sokker.

Kampen om pole-position blev også en af årets mest spændende. Max Verstappen har domineret det meste af weekenden i sin Red Bull og havde kurs mod karrierens første pole-position efter første omgang i Q3.

doc72idmq5lbfc1hyjo0j1j.jpg 

Kontroverser klæber til ny Haas-sponsor

Sådan har du aldrig set Kevin: Tackler 900 hestes traktor!

Hun sagde ja: Kevin Magnussen skal giftes

Men ud af det blå leverede Daniel Ricciardo en fantomomgang og scorede pole-position foran hollænderen. Det er første gang siden Baku, at australieren har slået sin teamkammerat, og han har været ramt af tekniske problemer, stort set siden han skrev under med Renault for de kommende sæsoner.

Verstappen var så skuffet, at han jordede det skilt ned, der indikerede, hvor han skulle stoppe sin racer …

Lewis Hamilton starter treer foran Sebastian Vettel. Briten behøver kun blive syver for at sikre sig sin femte VM-titel.

Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

F1 Live resultater 2018