Corona-panik truer F1-start

Kinas Grand Prix er for længst udsat på ubestemt tid, men corona-udbredelsen i Italien kan få konsekvenser for flere af sæsonens første Formel 1-grandprixer

Ekstra Bladets udsendte gør status før anden testuge. Video: Jan Sommer, Reuters/Ritzau Scanpix / Redigering: Lasse Brøndal

MONTMELO (Ekstra Bladet): Vintertest burde kun handle om pokerspillet mellem teamsene før sæsonstart og forudsigelser, om hvem der starter sæsonen bedst.

Grundet corona-panikken går snakken i paddocken lige så meget på, hvordan og hvornår sæsonen starter.

Udbruddet i Italien og det første tilfælde i Bahrain skaber nemlig tvivl om flere af de første løb.

Bahrain er årets andets grandprix, og myndighederne forbød alle flyvninger fra Dubai og Sharjah (ligeledes De Forenede Arabiske Emirater) i foreløbigt 48 timer.

Dubai og Emirates er vitale for logistikken i Formel 1, så hvis flyforbuddet fortsætter, vil afviklingen af et grandprix være praktisk umulig.

Langt værre er situationen i Italien, hvor udbruddet har afstedkommet indrejseforbud i Vietnam for italienerne - samt sydkoreanerne og japanerne.

Løbet afvikles først i begyndelsen af april, men uden italienerne og japanerne kan halvdelen af holdene ikke deltage.

De italiensk-baserede Ferrari og Alpha Tauri teams er naturligvis påvirkede, men Ferrari har grundet motorsamarbejder også folk hos Haas og Alfa Romeo.

Honda har japanere hos Red Bull og Alpha Tauri.

Ferraris hovedkvarter ligger i Maranello i en del af Italien, hvor der er konstateret corono. Teamet har derfor begrænset besøg på fabrikken både fra offentligheden og ansatte, der har besøgt eller bor i områder, hvor der er fundet corona-tilfælde.

Som team er Ferrari påvirket grundet de mange coronatilfælde i Italien. Foto: Jan Sommer
Som team er Ferrari påvirket grundet de mange coronatilfælde i Italien. Foto: Jan Sommer
 

Årets første løb køres i Australien, som indtil videre kun forbyder adgang til personer, som har været i Kina inden for de seneste to uger.

Det internationale motorsportsforbund, FIA, følger verdenssundhedsorganisationens, WHO, anbefalinger.

- FIA evaluerer kalenderen for de kommende løb og vil - hvis påkrævet - handle for at beskytte det globale motorsportssamfund og offentligheden som sådan, hedder det i en officiel udtalelse.

På banen til begyndelsen af anden testuge udeblev den store dramatik.

Formel 1 - 21. feb. 2020 - kl. 13:40 Seriøst hurtige F1-racere: Testrekord smadret

Formel 1 - 20. feb. 2020 - kl. 13:38 Har Mercedes fundet et smuthul? Tricket alle taler om

Formel 1 - 24. feb. 2020 - kl. 07:39 F1-kopister: Tænk før I taler!

Om formiddagen havde Sebastian Vettel et mindre uheld, men tyskeren nåede stadig 84 og næstflest omgange kun overgået af Mercedes..

Både Red Bull og Alpha Tauri havde lidt tekniske udfordringer og tilbragte for lang tid i garagen, men både Alexander Albon og Pierre Gasly nåede ud igen før frokost.

Ingen teams udfordrede sidste uges testrekord.

Alfa Romeos testkører Robert Kubica kørte formiddagens hurtigste tid med 1.16,942 minutter.

Haas var igen anonyme og fortsatte sit testprogram uden kval- eller løbssimulationer. Her sidder Romain Grosjean i bilen hele dagen.

Er der noget af smile af for Kevin Magnussen i 2020? Teamet viste ikke sin hånd i første testuge, så det er stadig tidligt at spå om. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fire vink om Kevins 2020

Kørermarkedet til 2021-sæsonen er allerede fuldt i gang. Magnussen-lejren har god grund til at holde øjne og ører godt åbne. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins hede Ferrari-drøm - og de lukkede døre

4 kommentarer
Vis kommentarer