Daddy Mag om Kevin: Kan sagtens blive til flere løb

Betydningen af, at Kevin Magnussen får nok en mulighed i Formel 1, kan ikke overvurderes

Kevin Magnussen er blevet hastet ind i McLaren-Honda teamet efter Fernando Alonsos uheld (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen er blevet hastet ind i McLaren-Honda teamet efter Fernando Alonsos uheld (Foto: Jan Sommer)

Der er jubel i Magnussen-lejren, efter Kevin Magnussen tidligere i dag blev udvalgt til Formel 1-premieren i Australien.

Farmand Jan Magnussen har svært ved at lægge bånd på begejstringen og slår over for Ekstra Bladet fast, at det får kolossal betydning for Kevin, at der nu ryger endnu - mindst - et Formel 1-løb på cv'et.

- Det er selvfølgelig triste omstændigheder, det her sker på baggrund af, men det er lige præcis derfor, at teams har reservekørere, siger Jan Magnussen.

- For Kevin får han ikke en større mulighed for at holde sig inde som en stor del af McLarens formel 1-team end den her, og selv om det kun er for et løb, så kan det sagtens blive til flere.

Kevin Magnussen er blevet kastet direkte tilbage i Formel 1-manegen, men danskeren og McLaren får det efter alt at dømme svært i Australien. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 17:06 Ekspert: Kevin kan glemme alt om podiet

- Uanset hvad, så vil Kevin resten af sæsonen have masser af vigtige informationer, som vil have stor værdi for teamet, og derfor er det her en kæmpe-mulighed, som han får, siger Daddy Mag.

- Heldigvis nåede Kevin allerede i weekenden at få testet bilen i 40 omgange, så han ved lidt om, hvordan bilen reagerer på fuld og tom tank, og han har også oplevet forskellige belastninger af dækkene. Så han har noget at komme ind til løbet i Australien med, siger Jan Magnussen.

- Vinteren var hårdt ved Kevin, fordi han skulle omstille sig til, at han kun var reservekører. Men jeg ved, at han er helt oppe at køre nu, og han ved, at han har alt at vinde nu. Der er ingen forventninger til ham. Han skal bare ud og gøre det så godt som muligt. Desværre er det så ikke den hurtigste bil...

De nuværende holdkammerater vender situationen hos McLaren under afslutningen på sidste sæson. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 3. mar. 2015 - kl. 15:19 God vind fra Alonso: Held og lykke, min ven!

- Indtil for 14 dage siden skulle Kevin jo ikke ikke engang have testet i bilen. Nu står han pludselig for at skulle køre løbet i Australien. Det siger alt om, at man bare ikke kan regne med noget i det her game. Man skal bare hele tiden være klar, og den erfaring kommer til at få stor indvirkning på den måde, som Kevin kommer til at arbejde frem over. Det er noget af en øjenåbner, siger Jan Magnussen.

Kevin regnede med at komme tilbage i Formel 1 - Det fortalte han på dagen, hvor han blev degraderet

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere