Annonce:
Annonce:

Daniel Ricciardo stopper hos McLaren

Daniel Ricciardo stopper hos McLaren holdet ved udgangen af 2022-sæsonen

Annonce:
Følg Formel 1

Den australske Formel 1-kører Daniel Ricciardo stopper ved udgangen af 2022-sæsonen som kører hos McLaren. Det er et år før tid.

Det bekræfter holdet på Twitter og i en pressemeddelelse.

'McLaren Racing og Daniel Ricciardo er blevet enige om, at Daniel forlader holdet ved udgangen af 2022-sæsonen,' skriver holdet i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

33-årige Ricciardos kontrakt løb oprindeligt til slutningen af 2023-sæsonen, men parterne har altså valgt at stoppe samarbejdet før tid.

Australieren kom til McLaren i 2021, men har haft et skuffende ophold hos det britiske Formel 1-hold.

'Det har været et privilegium at være en del af McLaren Racing-familien i de sidste to sæsoner,' siger Daniel Ricciardo.

Han fortæller, at diskussionerne om hans kontrakt har stået på i flere måneder, og at opsigelsen af kontrakten er gensidig.

Annonce:

Se Ricciardo udtale sig om McLaren-stoppet:

Topchefen hos McLaren, Zak Brown, fortæller, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med australieren.

'Jeg vil gerne takke ham (Ricciardo red.) for al hans indsats i løbet af de sidste to sæsoner både på banen og på basen,' siger Zak Brown.

'Det er ingen hemmelighed, at vi håbede, at vi kunne opnå mere sammen,' fortsætter topchefen, inden han på vegne af holdet ønsker Daniel Ricciardo held og lykke i fremtiden.

Daniel Ricciardo har otte sejre i motorsportens fornemmeste klasse på CV'et. Den seneste i 2021-sæsonen. Han har kørt 223 Formel 1-løb.

Han er to gange sluttet som samlet nummer tre i kørernes mesterskab, som han blev en del af i 2011.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: