Dansk F1-håb klar til ikonisk gadeløb

66. udgave af Macaos Formel 3-grandprix får dansk deltagelse i form af Renaults danske juniorkører Christian Lundgaard

Christian Lundgaard stiller op for ART Grand Prix i Macao, men med andre teamkammerater end i den forgangne sæson. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard stiller op for ART Grand Prix i Macao, men med andre teamkammerater end i den forgangne sæson. Foto: Jan Sommer

Renaults juniorkører Christian Lundgaard (ART Grand Prix) bliver en af de 30 håbefulde racerkørere, som 14.-17. november kører 66. udgave af Macaos ikoniske Formel 3-løb.

Han er del af et stærkt felt, som også tæller de sidste års to års vinder af gadeløbet, Dan Ticktum, samt hovedparten af de kørere, der dominerede årets F3-serie inklusiv vinderen Robert Shwartzmann (Prema).

Bilen er den samme, som blev introduceret til årets store F3-serie, hvilket er en af grundene til, at sidste års danske deltager i Macao, Frederik Vesti, ikke tager turen til den kinesiske kasinoby denne gang. Han har ingen erfaringer med den.

Banen er en af de mest udfordrende og farlige i verden. Sidste års udgave huskes for det voldsomme crash, hvor Sophia Flörsch fløj ind i en tribune. Det resulterede i brud i ryggen, men hun kom sig og har siden fået smæk af Frederik Vesti i F4 Regional-mesterskabet. 18-årige Flörsch står ikke på den foreløbige tilmeldingsliste.

Renault mangler fortsat at beslutte, hvorvidt Christian Lundgaard fortsætter karrieren i F2 eller tager endnu en sæson i F3. Danskeren deltager i den officielle post-sæson test for ART Grand Prix i Valencia, der også fungerer som opvarmning til Macao.

Macaos Grand Prix blev afviklet første gang i 1954 på en fantastisk bybane, som desværre er for smal til Formel 1. Men mange senere store stjerner har vundet her i deres unge år.

Se også: Fremtidens F1-stjerner: Dansker står først i køen

På vinderlisten står blandt andre Riccardo Patrese, Ayrton Senna, David Coulthard samt Michael og Ralf Schumacher. Kevin Magnussen havde karrierens næststørste crash i Macau i 2011, mens Jan Magnussen kørte et af sine allerbedste løb her (han rangerer det selv som næstbedst).

Under kvalifikationen kører han galt og starter 18'er. Trods den smalle bane, hvor det er umuligt at overhale, kører Jan Magnussen sig op på femtepladsen i første løb, mens han i det andet overhaler Ralf Schumacher og Giancarlo Fisichella og vinder. Det udløser en samlet tredjeplads. Samme placering fik Tom Kristensen året forinden.

I 1984 vandt John Nielsen i Macau, efter den senere Ferrari- og McLaren-kører Stefan Johansson var startet på pole.

Sophia Flörsch var impliceret i en alvorlig ulykke under Formel 3-løbet i Macau. Arkivfoto: AP Motorsport - 18. nov. 2018 - kl. 11:36 Grusom ulykke afblæser Formel 3-løb: Stortalent fløj gennem luften

Se også: Dansk holdkammerat om Sophias frygtelige crash: Det ser fuldstændig vanvittigt ud

Se også: Totaltriumf for dansk F1-håb

Se også: Bizar afslutning for dansk stortalent

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere