Dansk F1-håb tvunget i coronakarantæne

Christian Lundgaard og hovedparten af Renaults akademi sidder fast på Tenerife efter udbrud af corona på deres hotel

Christian Lundgaard udviser ingen symptomer, men skal tilbringe 14 dage i karantæne efter udbrud af corono på danskerens hotel på Tenerife. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard udviser ingen symptomer, men skal tilbringe 14 dage i karantæne efter udbrud af corono på danskerens hotel på Tenerife. Foto: Jan Sommer

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): Racerkører og Formel 1-håb Christian Lundgaard sidder i 14 dages coronakarantæne på Tenerife, erfarer Ekstra Bladet.

Sammen med hovedparten af Renaults talentakademi er den 18-årige østjyde på træningslejr på Tenerife som optakt til næste uges test i Bahrain.

Men efter et italiensk ægtepar blev testet positiv for coronavirus på det store H10 Costa Adeje Palace Hotel blev 700 gæster tvunget i karantæne.

130 af dem fik fredag morgen lov til at forlade stedet, oplyser en talsmand for den regionale regering til det spanske nyhedsbureau EFE. De havde kun opholdt sig kort tid på det spanske resort, mens Renault-kørerne har været der siden sidste uge.

Renault bekræfter til Ekstra Bladet, at Christian Lundgaard er i karantæne. Han har som de øvrige gæster gennemgået helbredstjek, og den danske racerkører udviser ingen symptomer. 

‘Han er ved godt mod, og vi forventer, at han får lov til at forlade stedet i begyndelsen af marts’, oplyser en Renault-talsmand. 

Christian Lundgaard kørte det afsluttende F2-grandprix sidste år for det lille Trident-team. Her hilser han på Renaults talentchef Mia Sharizman, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger også er i karantæne på Tenerife. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard kørte det afsluttende F2-grandprix sidste år for det lille Trident-team. Her hilser han på Renaults talentchef Mia Sharizman, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger også er i karantæne på Tenerife. Foto: Jan Sommer
 

Sportsligt spolerer det sæsonstarten i F2 for Lundgaard og hans franske team ART Grand Prix.

1.-3. marts køres den afsluttende F2- og F3-test i Bahrain, som hovedparten af Renault-talenterne umiddelbart går glip af.

ART Grand Prix bekræfter, at Lundgaard går glip af testen grundet denne force majeure-situation.

Trods udbrud af corona i Bahrain fastholdt arrangørerne torsdag over for Autosport, at testen bliver afviklet.

Se også: Maskerade undrer Kevin: - Det giver ingen mening

Se også: Dansk stortalent stormer mod Formel 1

Se også: Kevin fik en smagsprøve: - Potentialet er der

Logistisk er der imidlertid store udfordringer.

Myndighederne i Bahrain har midlertidigt forbudt indrejse gennem lufthavnene i Dubai og Sharjah, hvilket komplicerer situationen for teams og kørere. Nogle er ankommet, mens andre søger alternative ruter.

F2- og F3-sæsonen starter 21.-22. marts i Bahrain forudsat, at Formel 1-grandprixet samme weekend afvikles som planlagt.

Kørermarkedet til 2021-sæsonen er allerede fuldt i gang. Magnussen-lejren har god grund til at holde øjne og ører godt åbne. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins hede Ferrari-drøm - og de lukkede døre

Kevin Magnussen og Christian Lundgaard i Formel 1 på samme tid? Det er en reel mulighed. Allerede næste sæson kan tre danskere være i F1-cirkusset, for også Frederik Vesti arbejder på en plads i supportserien F3 International. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Abu Dhabi: Gambler med F1-fremtiden

1 kommentar
Vis kommentarer