Dansk stjerneskud kører mod fem F1-stjerner

Christian Lundgaard kommer i fint selskab, når han blandt andet skal konkurrere mod Ferraris Charles Leclerc i det officielle F1-spil

18-årige Lundgaard er formtentlig næste dansker i F1 - den rigtige version. Foto: Jan Sommer
18-årige Lundgaard er formtentlig næste dansker i F1 - den rigtige version. Foto: Jan Sommer

Det danske stjernefrø Christian Lundgaard skal i kamp mod nogle af de helt tunge drenge, og det kommer til at gå stærkt. Dog ikke på samme måde, som det plejer, for de fartglade herrer.

F1-sæsonen ligger godt nok stille, men der køres alligevel videre i virtuel forstand. Således skal sæsonens andet løb køres via simulatorer, og her skal danskeren fra Renaults talentakademi op mod hele fem F1-kørere, nemlig Charles Leclerc, Alex Albon, George Russell, Lando Norris og Nicholas Latifi.

Kørerne deltager fra deres respektive hjem.

Charles Leclerc skal også være med i den nye virtuelle serie. Foto: Jan Sommer
Charles Leclerc skal også være med i den nye virtuelle serie. Foto: Jan Sommer
 

Det er sæsonens andet løb, og denne gang køres der på Albert Park i Australien. I den rigtige kalender skulle der være kørt i Vietnam, men den bane er ikke tilgængelig, da kørerne konkurrerer i 2019-versionen af F1-spillet.

Det hele afvikles søndag 5. april, og man kan se det hele via Formula 1's officielle kanaler på YouTube, Twitch og Facebook. Det begynder kl. 21 og vil cirka vare en times tid.

Lundgaard, der i virkeligheden skal køre F2, har noget at leve op til, for åbningsracet blev vundet af en anden juniorkører fra Renault, kinesiske Guanyu Zhou.

Hverken Kevin Magnussen eller Romain Grosjean stiller op for Haas.

Motorsportsfans kan kigge langt efter løb lige i øjeblikket, og indtil videre er alle F1-grandprixer frem til midten af juni stoppet.

Se også: Så er det officielt: Går ind i Formel 1

Se også: Ekspert: Kevin kan blive arbejdsløs

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 - 25. mar. 2020 - kl. 19:11 Gør grin med Grosjean: Elsker det

 

5 kommentarer
Vis kommentarer