Danskerne droppede Kevin: Så meget faldt seertallene

Hverken Kevin Magnussen eller TV3 Sport formåede at nå i nærheden af sidste års resultat under Australiens Grand Prix

Kevin Magnussen vidste på forhånd, at det ville være stort set umuligt at gentage sin flotte debut i Australien, da danskeren vendte tilbage et år efter, han kørte en andenplads hjem. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen vidste på forhånd, at det ville være stort set umuligt at gentage sin flotte debut i Australien, da danskeren vendte tilbage et år efter, han kørte en andenplads hjem. (Foto: Jan Sommer)

I 2014 bragede Kevin Magnussen ind i Formel 1 med en andenplads i sin debut, men i år udgjorde sæsonpremieren i Australien den diametrale modsætning for danskeren. Fernando Alonsos stedfortræder oplevede en dundrende deroute på Albert Park-banen, hvor han selv og McLarens materiel skabte voldsomme problemer for hinanden.

En tur i barrieren under den anden træning blev efterfulgt af en håbløs kvalifikation, mens Magnussen end ikke nåede at tilbagelægge en eneste omgang i selve løbet, da motoren satte ud, før starten gik.

Den unge dansker var dog ikke ene om at opleve et massivt tilbageslag i Melbourne. TV3 Sport kunne således konstatere en trist udvikling i forhold til antallet af tv-seere sammenlignet med sidste år.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

I alt fulgte 110.000 seere i gennemsnit med, da der blev givet gas i Australien, mod 256.000 seere året forinden. Det svarer til et fald på 57 procent. Nedgangen får dog ikke alarmklokkerne til at ringe hos TV3 Sport, hvor sportschef Peter Nørrelund ikke forventede et lige så godt resultat som sidste år, selv om der igen var dansk islæt på den australske asfalt.

- Vi oplevede jo en ’Kevin Magnussen-effekt’ i 2014. Her lagde han ud med at kvalificere sig som nummer fire til løbet og kørte med om sejren. Det gør selvfølgelig en forskel. Og så betyder det også en hel del, at løbet denne gang blev kørt en time tidligere, end tilfældet var sidste år, siger Nørrelund til Ekstra Bladet.

- I sportsverdenen taler vi om ’hardcore-seere’ og ’event-seere’. Dem fra første gruppe vil for alt i verden se Formel 1, mens den anden del hopper på vognen, når der er lidt hype omkring sporten og en national interesse. Nu røg Magnussen ud allerede i Q1 (første runde af kvalifikationen, red.), så de færreste satte nok vækkeuret til at få dem op fire timer tidligere end normalt, siger Nørrelund.

Formel 1-feltet ses her i acceleration i 1952-sæsonen. Siden dengang er der sket meget i sporten. (Foto: AP) Sport og Spil Mellem mand og maskine: Den utrolige Formel 1-udvikling

Kevin Magnussen fik ikke et glædeligt gensy med Melbourne, hvor han kørte galt under træningen og end ikke nåede at tilbagelægge en eneste omgang i selve løbet. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen fik ikke et glædeligt gensy med Melbourne, hvor han kørte galt under træningen og end ikke nåede at tilbagelægge en eneste omgang i selve løbet. (Foto: Jan Sommer)

Forventer fald
Når Malaysias Grand Prix køres på søndag, kommer det i henhold til dansk klokkeslæt til at foregå på et lidt mere medgørligt tidspunkt om formiddagen.

Men fra og med årets anden afdeling er det til gengæld også slut med danske deltagere i feltet. Fernando Alonso har meldt sig klar, og det skubber Magnussen ud af manegen. Og formentlig også flere danskere væk fra tv-skærmen.

- Når sæsonen er slut, er det min forventning, at vi har haft seertal, der ligger på 65-70 procent i forhold til 2014. Men vi tager ikke sørgebind på, hvis vi lander på 55 procent, ligesom vi heller ikke åbner champagnen, hvis tallet ender på 72 procent, siger Nørrelund.

- Vi har valgt at fortsætte vores intensive dækning her i 2015, og det gør vi i den tro, at den interesse, som blev affødt af Kevin Magnussens indtog i sporten, også har kastet en øget generel interesse for Formel 1 af sig herhjemme.

- Vi oplever en markant stigning i forhold til 2013-sæsonen, og det er sket som følge af fokus på Kevin. Så selvfølgelig ser vi helst, at han har en plads i feltet hos et konkurrencedygtigt hold, siger Nørrelund.

(Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 23. mar. 2015 - kl. 23:20 Hamilton: Det bliver meget, meget hårdt

Igen i år ventes kampen om Formel 1-verdensmesterskabet at blive en duel mellem Mercedes-kørerne Nico Rosberg og Lewis Hamilton. (Foto: AP)
Igen i år ventes kampen om Formel 1-verdensmesterskabet at blive en duel mellem Mercedes-kørerne Nico Rosberg og Lewis Hamilton. (Foto: AP)

Spændende duel
I forrige uge blev det bekendtgjort, at Tyskland mod forventning ikke kommer til at afholde et grandprix i år, og selv om landet tæller nogle af de mest profilerede navne i det nuværende Formel 1-felt, meldes der om aftagende interesse i den tyske befolkning. Set fra sin stol hos TV3 Sport er Peter Nørrelund dog ikke nervøs for, at noget lignende vil ske i Danmark.

- Nej, for Formel 1 er et utroligt stærkt produkt at have. Det er en af de allerstørste brands, og det henvender sig til mange attraktive kommercielle målgrupper, mens nogle af sportsverdenens største stjerner også er engageret i Formel 1. Så jeg kan ikke se krisetegn, siger Nørrelund.

Se også: Alonso klar for McLaren i Malaysia

Hvad er den største faldgrube for jer? At Kevin forbliver uden for Formel 1-feltet, eller at Mercedes fortsætter den store dominans?

- Det med Kevin Magnussen tager vi som en dejlig tillægsgevinst. Det er ligesom vores dækning af Champions League. Her er det dejligt at have et dansk hold med, men vi nyder at sende kampe fra turneringen, uagtet at der er dansk deltagelse eller ej.

- Omkring Mercedes-dominansen håber jeg for sportens skyld, at de andre hold lukker hullet. Men jeg synes, det er en rigtig spændende duel mellem Nico Rosberg og Lewis Hamilton. Den stod allerede på sidste år, men jeg tror, det bliver endnu vildere i denne sæson.

- Rosberg skal vise sig frem, og hvis han skal tages seriøst som en af de store i Formel 1, skal han nærmest vinde. Derfor synes den rivalisering at være skærpet, ligesom det også bliver interessant at følge Sebastian Vettel hos Ferrari. Og så bliver det jo spændende at se, hvad Fernando Alonso kan gøre med den McLaren-racer.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere