De drømmer i England: F1-testrekord slået

For anden dag i træk kørte McLaren hurtigst til vintertest - solid dag af Romain Grosjean med 120 omgange

Carlos Sainz satte den hurtigste tid nogensinde til vintertest på den nuværende konfiguration af Circuit de Barcelona-Catalunya. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Carlos Sainz satte den hurtigste tid nogensinde til vintertest på den nuværende konfiguration af Circuit de Barcelona-Catalunya. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): McLaren-fans holder vejret, selvom de kvikke af dem udmærket ved, at de ikke må tillægge testtider for meget værdi.

For anden dag i træk toppede den orange McLaren tidstavlerne. Denne gang med Carlos Sainz Jr. bag rattet.

Spanierens 1.17,144 minutter er den hurtigste tid kørt på Circuit de Barcelona-Catalunya under vintertest og slår Sebastian Vettels rekord fra i fjor med 38 tusindedele.

Pirelli-chefen Mario Isola fastslog ganske vist i Barcelona, at man på ingen måde kan sammenligne tiderne. Sidste år var asfalten helt ny og uden greb. Et års brug har gjort den markant hurtigere.

Bedste omgang nogensinde i Spanien var Lewis Hamiltons pole-position i fjor - 1.16,173 minutter - mens teamkammeraten Valtteri Bottas under den efterfølgende test også nåede under 1,17.

Ferrari nåede kun 40 omgange på grund af Sebastian Vettels crash. Teamet angiv en mekanisk fejl som årsag. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Ferrari nåede kun 40 omgange på grund af Sebastian Vettels crash. Teamet angiv en mekanisk fejl som årsag. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
 

Ingen af de store teams har for alvor trykket til tiderne. Hvis det sker, er det som regel på en af testens sidste to dage.

Hvis man glemmer dagen sidste år, som sneede væk, og Fernando Alonso var ene om at sætte en tid, har McLaren ikke toppet testtider, siden Kevin Magnussen var hurtigst af alle i 2014 i Jerez. 

Farten hos den detroniserede kæmpe antyder dog fremgang og er endnu en indikation på, hvor tæt midterfeltet bliver i denne sæson.

- Tiderne betyder ikke noget. Vi fokuserer på vores egne planer i stedet for at prøve at beregne, hvor vi er sammenlignet med de andre, siger Carlos Sainz.

Største drama på sjette test var en mekanisk fejl hos Ferrari, som betød, at Sebastian Vettel parkerede raceren i en barriere. Tyskeren slap uden skrammer, men skaderne på bilen var anseelige, så Charles Leclerc nåede kun ud på banen med otte minutter igen om eftermiddagen.

Hos Haas havde Romain Grosjean en stille, men produktiv dag, hvor det blev til 120 omgange. De kommende dage byder på mere af det.

- Vi skal have lagt flere kilometer på bilen, så driftsikkerheden er på vores side. Det er nøglen til den første del af sæsonen. Vi skal stadig have lavet lidt mere setup-arbejde, men generelt er jeg glad, siger han.

For første gang prøvede teamet den allerblødeste dæktype på denne bane, uden at det for alvor kunne ses på tiden. Men det er så heller ikke holdbart nok til at holde en hel omgang på denne bane. Teamchef Günther Steiner bekymrer sig ikke om rivaler, der skaber overskrifter med hurtige omgange.

- Vi er ikke så hurtige, som de folk, der kører så hurtige tider, siger med et glimt i øjet.

En produktiv dag for Haas uden at vise, hvor de placerer sig i det tætte midterfelt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
En produktiv dag for Haas uden at vise, hvor de placerer sig i det tætte midterfelt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Se også: Kevin og Haas i ny Netflix-serie: - Nu ligner vi en flok pikspillere!

Se også: Afslører sin vægt: Kevin mere pumpet end nogensinde

Se også: Kevin overrasker: De virker - måske for godt!

Planen er enten torsdag eller fredag at give begge Haas-kørere en enkelt chance eller to for at mærke, hvordan VF19’eren føles uden så meget brændstof i bilen.  

Teamet har besluttet at splitte køretiden de sidste to dage, som både Mercedes, Ferrari og Renault gør. Den nye generation racere er blevet endnu mere krævende fysisk, så effektivitet daler, som dagen skrider frem.

- Hvis du kører 100-140 omgange, er det svært for en at køre hele dagen. Det er ikke det værd at trætte dem. Så ud fra et forsigtighedsprincip splitter vi dem, forklarer Steiner.

Testtider - dag seks

Carlos Sainz (McLaren) 1.17,144 minutter **** 130 omgange

Sergio Perez (Racing Point) 1.17,842 minutter **** 88 omgange

Sebastian Vettel (Ferrari) 1.18,195 minutter *** 40 omgange

Kimi Räikkönen (Alfa Romeo) 1.18,209 minutter **** 113 omgange

Romain Grosjean (Haas) 1.18,330 minutter ***** 120 omgange

Max Verstappen (Red Bull) 1.18,395 minutter *** 128 omgange

Daniil Kvyat (Toro Rosso) 1.18,682 minutter **** 101 omgange

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.18,941 minutter *** 74 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.18,943 minutter *** 102 omgange

Nico Hülkenberg (Renault) 1.19,056 minutter *** 58 omgange

Robert Kubica (Williams) 1.19,367 minutter **** 130 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.22,597 minutter ** 72 omgange

Charles Leclerc (Ferrari) ingen tid - en omgang

Fem dæktyper: C1 (*) er hårdest - C5 (*****) er blødest

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem vink om Kevins 2019-chancer

Foto Eksklusive billeder: Kom helt tæt på de nye F1-racere

Sport og Spil Testbriefing fra Barcelona: Er Ferrari lige lovlig smart?

Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere