De rige børns legeplads: Tragikomisk

Det er tragikomisk, hvordan teams igen og igen vælger penge over talent, mener Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt

De rige børns legeplads: Tragikomisk

Se højdepunkterne fra Tyrkiets Grand Prix her.

FORMEL 1 ER DE seneste par år for alvor blevet klassen, hvor man - hvis man har penge nok i ryggen - stort set kan købe sig direkte ind, og på den måde skyder Formel 1 og de deltagende teams sig altså i foden.

Man kan ikke opretholde et image om, at Formel 1 er det ultimative mesterskab på fire hjul, hvis kørere som Nikita Mazepin, Nicholas Latifi bliver ved at kunne købe deres vej ind.

JEG VED GODT, at Formel 1 er den dyreste sport i verden, men man bliver nødt til som team at gå den ekstra mil i forsøget på at finde sponsorer nok til, at man kan vælge sine kørere ud fra talent fremfor pengepung.

Jeg finder det på det nærmeste tragikomisk, at flere hundrede ingeniører hos hvert teams bruger tonsvis af timer på at udvikle en bil, som løber op i milliarder af kroner. Man jagter hver en lille forbedring, som kan gøre bilen bare en hundrededel hurtigere rundt på banen.

Når man så er færdig med det, udbyder man køreturen til salg til den med flest penge i ryggen, uanset om der findes ledige kørere, som man ved kunne gøre det bedre.

DET VÆRSTE EKSEMPEL er helt klart Nikita Mazepin hos Haas. Hvis man som teamejer Gene Haas ved, man har den langsomste bil på gridden, kan jeg sagtens få øje på, at der alligevel er nødt til at komme dollars i kassen, før bilen kører en eneste omgang.

Nikita Mazepin var tre sekunder langsommere end Mick Schumacher under kvalifikation i Istanbul. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Nikita Mazepin var tre sekunder langsommere end Mick Schumacher under kvalifikation i Istanbul. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Men jeg ærgrer mig over, at den store titelsponsor på bilen er farmand Mazepins firma. Jeg har på fornemmelsen, at man som team intet fokus har på at forsøge selv at finde sponsorer til teamet, og man på den måde kunne komme i situation, hvor man selv har råd til at vælge sine kørere. Selv om man ligger sidst i feltet som team, er der altså stadig eksponering til at stort publikum rundt om i hele verden.

Desværre er der jo også set, at en rig far simpelthen bare køber en stor aktiepost i et team for dernæst at pege på, at sønnike skal sidde i en af bilerne.

RED BULL ER dog et team, som jeg synes, gør det helt rigtige. De har et talentprogram, hvor det er muligt at komme hele vejen til Formel 1 uden at have astronomiske summer med hjemmefra. Er man i deres talentprogram, skal man dog fortsat betale en vis del af omkostningerne til Formel 3 og Formel 2.

Red Bull har givet flest unge kørere chancen i senere år. I Tyrkiet kører teamet med andre farver for Hondas skyld - oprindeligt skulle man have kørt i Japan i stedet for her. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Red Bull har givet flest unge kørere chancen i senere år. I Tyrkiet kører teamet med andre farver for Hondas skyld - oprindeligt skulle man have kørt i Japan i stedet for her. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Men gør man det godt her, sætter de dig også i Formel 1, hvis timingen er korrekt, og hvis der er et hul hos enten Red Bull eller AlphaTauri. Bevares de er så benhårde, at de smider dig på porten, hvis du ikke leverer, men stor respekt for, at de indimellem tør tage chancen også med ret unge kørere.

FORMEL 1 ER i en situation, hvor det hele ser ud til at blive så absurd, at 2021’s mest sandsynlige Formel 2-mester, Alpines juniorkører Oscar Piastri, kan ende med ikke at have noget sted at køre i 2022. Som mester kan man ikke fortsætte i Formel 2-klassen, men når der ikke er en plads hos Alpine, skulle man mene, at andre teams kunne være interesseret i det unge talent.

Imens han højst sandsynligt ender med at sidde på bænken i 2022, kan han faktisk ende med at se sin konkurrent kinesiske Guanyu Zhou købe sig en plads hos Alfa Romeo. Det skal dog siges, at kineseren kører ganske godt racerbil, men han er i min verden ikke den næste Lando Norris.

MEN MED BLIKKET tilbage på, hvorfor jeg synes, at teams burde gøre mere for selv at finde sponsorer, så de kan vælge deres kørere. Her kigger jeg på Williams-teamet, som er det åbenlyse eksempel på, hvad forskellen er på en god og en middelmådig kører, og hvad det rent faktisk betyder for resultaterne.

Nicholas Latifi er i sidste år af en treårs kontrakt, som har været med til at finansiere Williams-teamet. Foto: Sedat Suna/Ritzau Scanpix
Nicholas Latifi er i sidste år af en treårs kontrakt, som har været med til at finansiere Williams-teamet. Foto: Sedat Suna/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rigmænd overtager F1: Milliardær-sønners legeplads

Atter engang var George Russell lige ved at køre sig i Q3, mens teamkammerat Latifi atter blev kørt bagud. Russell var snublende tæt på at komme videre til Q3, men en lille kørefejl i sidste sving ødelagde desværre chancen for endnu en optur for det engelske team. S

SKUFFELSEN I ansigterne på hele teamet talte sit tydelige sprog, og her tænker jeg, ’jamen I kunne jo selv gøre så meget mere for at have økonomi til at have to kørere af samme liga i stedet for at sælge jeres ene sæde til en kører, som aldrig kommer til at give jer bare en snert af succes’.

F1-TEAMS må kigge sig selv i spejlet og indse, at de selv kunne gøre mere for at sørge for, at de unge talenter, som fortjener chancen, også ender med at få den.

HER KAN DU LÆSE, hvordan Günther Steiner svarer for sig, når det gælder sponsorjagt og beslutningerne for teamet sidste år.

Jason Watt chattede mandag med Ekstra Bladets læsere - læs eller genlæs alle spørgsmål og svar her.