De smiler hos Haas: Helt skidt ser det ikke ud ...

Kevin Magnussen overraskede med næsthurtigste tid på sin sidste testdag, før 2018-sæsonen går i gang

Danske Formel 1-fans i Barcelona: I år er det Kevins år - se de friske interviews her

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): Podieplaceringer til vintertest er intet bevendt. Kørere og teamchefer har ret, når de siger, at man ikke skal tillægge tiderne for stor betydning.

Til gengæld kan man lære en pæn del af stemningen og kropssproget. For hver dag bliver der knust tal og analyseret af ingeniørerne. Og hos Haas bliver der smilt en del i disse dage.

Forventningen på det lille team er, at de igen har bygget en god bil og tager et skridt frem i det yderst tætte midterfelt.

Kevin Magnussens kom på alles læber ved at sætte næsthurtigste tid på næstsidste testdag kun overgået af Ferraris Sebastian Vettel. Hvilket de fleste kan gøre, hvis de påmonterer de allerhurtigste dæk og kører på dampe.

Over 150 problemfrie omgange var det, teamet gik mest op i. Foto: imago/HochZwei/All Over Press
Over 150 problemfrie omgange var det, teamet gik mest op i. Foto: imago/HochZwei/All Over Press
 

De bemærkelsesværdige var, at danskeren kørte på supersofts; den kun tredjehurtigste dæktype og de andre teams i nærheden var på det nye hypersoft. Ifølge Pirelli skulle der være 1,2 sekunders forskel på de dæk. 

- Hvad vi kan tolke af det? Jeg tror, vi er ret hurtige på supersoft … siger Günther Steiner til Ekstra Bladet og griner.

- Men jeg ved ikke, hvor tungt de andre kører, så jeg er nødt til at give dig det samme svar som altid.

- Vi ved nu, at de kørte på hypersoft. Vi må forvente, at de ikke kørte meget tungt, fordi de er designet til kun at køre en omgang eller to. Men mere ved jeg ikke. Det må du spørge de andre om, smiler Haas-teamchefen.

- Men det ser da ikke skidt ud?

- Nej, da. Jeg er forsigtig optimist. Jeg har aldrig sagt, at vi ser dårlige ud. Vi ved bare ikke præcist, hvor vi er - og det gør de andre heller ikke - for det er ret tæt over det hele. Selvfølgelig giver det tro og tillid til, at vi bliver konkurrencedygtige. Vi ved bare ikke helt hvor meget og hvor, siger han.

Af topholdene simulerede kun Ferrari en kvalifikation, så tiderne ville se anderledes ud, hvis også Red Bull og Mercedes havde leget med. At holde sig konkurrencedygtige i det ekstremt tætte midterfelt er, hvad Haas-teamet håber på, de kan opnå i den kommende sæson.

Kevin Magnussen nåede også en fuld løbssimulation - igen med hæderlige tider - også her tager teamchefen sine forbehold.

- Long runs er svære at sammenligne, fordi vi alle laver forskellige ting og simulerer forskellige ting i løbet. Så der sker meget, som er svært at analysere. Jeg ved kun, hvad vi selv lavede og generelt, var vi ikke dårlige i løbstrim, siger han.

Lige nu glæder Kevin Magnussen sig mest af alt til at komme til Australien. Foto: Jan Sommer
Lige nu glæder Kevin Magnussen sig mest af alt til at komme til Australien. Foto: Jan Sommer
 

Kevin Magnussen havde også et stort smil på.

Om end nakken var lidt øm efter 153 omgange. Men uanset sproget, om spørgsmålet var til tv eller i lidt mere stille omgivelser i Haas-lejren var svarene diplomatiske:

- Jeg tør ikke sige for meget om omgangstiderne endnu. Vi må vente at se, for vi ved ikke, hvad de andre har gjort, og om de har meget benzin i bilen. Det er for tidligt at glæde sig..

- Vi har helt sikkert forbedret vores bil, men det har de andre også. Vi måtte vente til Melbourne for at se, hvor vi er, og så vil de efterfølgende løb formentlig vise et nyt billede. Forhåbentligt gør vi det godt, men det er for tidligt at sige mere, siger danskeren.

Se også: Forvirring om ny F1-start: 'Massakre' afværget

Se også: Frygtindgydende advarsel til F1-rivaler: Knusende fremskridt

Se også: Kevin lader sig ikke snyde: Tophold i kæmpe bluff

Inden han nærmest talte over sig, da han fik samme spørgsmål for tredje gang:

- Jeg føler, vi har lavet en bedre bil end sidste år, vores mål er at forbedre os, og det tror jeg, vi er på kurs til.

Romain Grosjean styrer VF18’eren på sidste testdag fredag. Næste gang den skal i aktion er to uger senere i Melbourne. Og her begynder placeringerne at tælle for alvor ...

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen