Dén fyring presser Kevin

Sergio Pérez blev onsdag fyret over telefonen og er nu sammen med Kevin Magnussen på et ekstremt konkurrencedygtig kørermarked med for få sæder til alle

Haas kommer med garanti ikke til at fortsætte med begge sine nuværende kørere til 2021. Og måske ingen af dem. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Haas kommer med garanti ikke til at fortsætte med begge sine nuværende kørere til 2021. Og måske ingen af dem. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

MUGELLO (Ekstra Bladet): Onsdag fik Sergio 'Checo' Pérez et opkald fra teamejer Laurence Stroll med besked om, at Racing Point gik i en anden retning til næste år.

En retning med Sebastian Vettel og uden mexicaneren.

Rygterne begyndte i juli i Ungarn, mens mexicaneren i august fastholdt, at han havde en kontrakt og blev.

- Ingen fortalte mig noget, men jeg vidste det allerede og regnede et par ting ud. Den endelig bekræftelse kom i går (onsdag). 

- Det er fint. Syv år med teamet. Alt har en begyndelse og en afslutning, siger Pérez på Mugello.

Den 30-årige mexicaner fastslår, at han har til hensigt at blive i Formel 1, hvis han kan finde det rette projekt, som rækker ind i 2022.

Kevin Magnussen er i en situation, hvor han stadig ikke ved, om han er købt eller solgt i forhold til fremtiden hos Haas.

- Checo er på markedet, men jeg tror også, at han nok har flere muligheder end en, siger Magnussen til Ekstra Bladet.

Sergio Perez har planer om at blive i Formel 1. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Sergio Perez har planer om at blive i Formel 1. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
 

Romain Grosjean er også bekendt med den mexicanske trussel.

- Checo har 20 millioner grunde til at blive, sagde han til det franske pressekorps med reference til den normalt store sponsorpakke, som følger med.

Gene Haas er i Italien og med teamet i Toscana i denne uge. Amerikaneren har endnu ikke talt fremtid med nogen af sine kørere.

- Nej, vi har ikke noget planlagt, men jeg tænker det bliver snart, siger danskeren, som ikke tør spå om udfaldet.

I anledning af Ferraris 1000. grandprix i Formel 1 denne weekend kører teamet med den samme farve, som Ferrari benyttede til sit allerførste racerløb. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
I anledning af Ferraris 1000. grandprix i Formel 1 denne weekend kører teamet med den samme farve, som Ferrari benyttede til sit allerførste racerløb. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix
 

Se også: Fuld Ferrari-tillid: Hurtigt comeback

Se også: Ramte odds 166.990

- Man ved det aldrig. Det har jeg lært i Formel 1. Du er bare nødt til at gøre det så godt som muligt hver gang, du er i bilen og så vente at se, hvad fremtiden bringer. Der er nogle rigtig gode kørere på markedet. Konkurrencen er skarp. Jeg prøver ikke at bekymre mig for meget over det.

- Jeg tror, at teamet efterhånden burde vide, hvad jeg kan. De kender mig godt, så der er ikke så meget at bevise. Men ligegyldigt hvad skal jeg blive ved med at gøre det godt.

Danskeren er udgået af halvdelen af årets foreløbigt otte løb senest til Italiens Grand Prix i søndags, hvor Ferrari-motoren stod af.

Den er helt færdig, beretter Magnussen, som til den uge tager hul på sin tredje motorenhed og årets sidste, før der vanker straf.

Ekstra Bladet er på plads til nogle meget anderledes grandprixer i Italien; kom med i kulissen og læs her dagbog fra avisens udsendte

Her kan du læse en mere dybdegående forklaring på, hvad Sebastian Vettels skifte til Racing Point får af konsekvenser for Kevin Magnussen F1-karriere.

Kørerne har også deres egne bobler og må ikke engang interagere med alle teammedlemmerne. Foto: Charles Coates/LAT/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Monza: I F1's corona-fængsel

Sergio Pérez ender hos Haas eller Alfa Romeo. Foto: Jennifer Lorenzini/Ritzau Scanpix Sport og Spil Truslen mod Kevins F1-fremtid   Kørerne har også deres egne bobler og må ikke engang interagere med alle teammedlemmerne. Foto: Charles Coates/LAT/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Monza: I F1's corona-fængsel

67 kommentarer
Vis kommentarer