- Det bliver noget snavs

Kvalifikation på Monza handler om finde den rette slipstream, hvilket altid skaber kaos. Spørg bare Kevin Magnussen, som sidste år var i karambolage med Fernando Alonso

Formel 1-racerne kræver en helt særlig opsætning på Monza. Ekstra Bladets udsendte forklarer, hvad der er anderledes denne uge.

MONZA (Ekstra Bladet): - Ja, det var sjovt ...

Kevin Magnussen finder en grimasse, der kan passe, da han bliver mindet om kvalifikationen sidste år til Italiens Grand Prix.

Positionskampen før det afgørende forsøg i Q2 mellem den danske Haas-kører og McLarens falmende superstjerne Fernando Alonso endte i gråd, efter de stødte sammen i første chikane.

Danskeren overhalede på langsiden ned mod Parabolica-kurven, hvorefter spanieren forsøgte at få den perfekte slipstream på start-mål-strækningen.

Den spanske diva tog konceptet til ekstremer sidste år, men generelt er det uhyre vigtigt for en hurtig omgang på Monza.

Allerede med en bil liggende otte-ti sekunder foran begynder den bagvedliggende at få en positiv effekt. Jo nærmere man kommer, desto mere bliver køreren trukket op til den næste bil, fordi han har mindre luftmodstand og dermed øger sin topfart.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Nogle teams forsøger at hjælpe hinanden til slipstreams.

- Det er svært at gøre. Man ofrer den ene bil, hvis man prøver at gøre det. Jeg tror ikke, vi forsøger det, siger Kevin Magnussen.

Men alle forsøger at blive trukket af en konkurrent, hvorfor der altid er problemer med trafikpropper i sidste sektor. For det er en klar ulempe at føre et tog af biler an.

- Der kommer en hård kamp om ikke at blive den første i rækken, der starter en omgang. Det bliver noget snavs i det sidste sving, før man starter omgangen. Det ligger fast. Forhåbentlig kan jeg holde mig fri af den ballade, siger danskeren.

Kvalifikationen til lørdagens F3-løb understregede det.

Christian Lundgaard scorede sæsonens anden pole-position, men der udspillede sig bizarre scener, og danskeren fandt de grimmeste engelske gloser frem over radioen om konkurrenterne.

De unge kørere havde fået strenge instrukser om at undgå denne køkørsel. Lige lidt hjalp det. Lundgaard var blandt de kørere, som tog sagen i egen hånd og fik startet sin omgang. Men de kunne ikke afslutte dem, fordi 10-15 biler stadig halvandet minut senere holdt i kø afventende den perfekte position.

Racekontrollen afsluttede simpelthen tidtagningen før tid, og så gik pole til Lundgaard, der var hurtigst efter første gennemløb.

Så galt går det næppe for F1-kørerne, men slipstreaming bliver en faktor, der kan afgøre, hvem der når Q3.

Christian Lundgaard har fået det perfekte afsæt for en god grandprix-weekend i Italien. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard har fået det perfekte afsæt for en god grandprix-weekend i Italien. Foto: Jan Sommer
 

Skiftende vejrforhold - vådt til formiddag og fedtet til eftermiddag - gør billedet fra fredagens træning rodet. Ferrari lader til at være hurtigst på den enkelte omgang, mens Mercedes har fordel til løbet.

Farten i Haas-raceren så hæderlig ud, men den positive nyhed er, at teamets long runs så ganske konkurrencedygtige ud. Formentlig hjælper de forholdsvist kølige temperaturer, og der ventes lignende forhold med lidt støvregn til søndagens løb, som der var under eftermiddagens træning.

Se også: Kevin i det røde felt efter sabotage: 'Alonso grinede mig lige op i fjæset'

Se også: Hyldede sin omkomne ven

Se også: Kevins ultimatum: Så bliver jeg ikke her

- Jeg tog det stille og roligt i begyndelsen, mens det var vådt. Jeg havde regn på visiret, men da jeg begyndte at ‘pushe’, var der greb. Første del af stintet så ikke for godt ud, men det så okay ud efter det, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- I det mindste var der ikke nogen stor forskel mellem dækkene. Det var ikke sådan, at det ene virkede, og det andet ikke gjorde. Begge dæk lader til at være stabile. Sådan er det ikke altid. Det er rart, at begge dæk virker til at være inde i vinduet, konstaterer han.

Sådan ser holdopstillingen sandsynligvis ud for Haas i 2019, hvilket kan gå begge veje for Kevin Magnussens karriere. Foto: Glenn Dunbar/LAT Images Sport og Spil Debriefing fra Spa: Unik, men risikofyldt chance til Kevin

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

Vejret over Monza har været meget omskifteligt, og sådan vil det fortsætte resten af weekenden. Foto: Jan Sommer
Vejret over Monza har været meget omskifteligt, og sådan vil det fortsætte resten af weekenden. Foto: Jan Sommer
 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere