Det bliver uden tilskuere

Det bliver bag lukkede døre, når og hvis Formel 1-feltet i starten af august kommer forbi Ungarn

Lewis Hamilton, Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet må køre for tomme tribuner, når årets ungarske grandprix efter planen finder sted i august. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters
Lewis Hamilton, Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet må køre for tomme tribuner, når årets ungarske grandprix efter planen finder sted i august. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters

Formel 1-fans kommer ikke til at kunne se bilerne suse forbi live fra tribunerne, når motorsportens kongeklasse efter planen lægger vejen forbi Ungarn.

Løbet, der er sat til at blive kørt i starten af august, vil blive afholdt bag lukkede døre uden tilskuere.

Det siger arrangørerne af grandprixet fredag ifølge Reuters.

Årsagen er, at de ungarske myndigheder torsdag forbød forsamlinger på mere end 500 personer frem til midten af august.

Det er Formel 1's plan at indlede sæsonen i Østrig i starten af juli efterfulgt af det britiske grandprix på Silverstone, men intet ligger endnu fast.

Sæsonens første ti grandprixer er i forvejen blevet udskudt eller aflyst på grund af coronavirus.

Det første løb skulle have været kørt i australske Melbourne i marts, men det blev aflyst, kort tid før den første træning inden løbet skulle afholdes.

Formel 1-holdenes sædvanlige pause i august er blevet inddraget for at give fleksibilitet i forhold til omrokeringer af løb.

Mercedes-køreren Lewis Hamilton er forsvarende verdensmester.

Køreklar plan: Sådan køres resten af Formel 1-sæsonen

Eksklusivt interview: Han kæmper for Haas' fremtid

OL-helts nye liv: Nu bringer han takeaway ud