Det har bestemt ikke været Kevin Magnussens uger i Formel 1-kalenderen.
For andet løb i træk blev han slået af teamkollega Jolyon Palmer hos Renault, denne gang endda både i kvalifikation og i løb.
Selvom Magnussen avancerede et par pladser fra starten, så var han aldrig i nærheden af pointene i Top 10, og endnu værre var det, at Palmer sluttede som 12 og altså foran danskeren i det interne regnskab.
Og det er et problem for Kevin, der har som mål at være bedre end kollegaen i de to Renault-racere, hvor begge kørere kæmper for at fortsætte i teamet.
Men så er det ikke på præstationer som denne, at Kevin Magnussen skal gøre sig forhåbninger om at have en fremtid hos det gule mandskab.
Det vurderer britiske Sky Sports, der i deres karaktergivning fra det japanske grand prix på Suzuka rangerer danskeren blandt de nederst i feltet. Han får karakteren seks ud af ti, hvor kun Felipe Nasr i Sauber og Carlos Sainz hos Toro Rosso får dårligere karakter end Kevin, 5.
Sky Sports skriver i deres karaktergivning af danskeren.
- Det er uger og weekender som denne, der må få Renault til at gøre sig alvorlige overvejelser om at kigge andre steder hen end mod Kevin Magnussen i 2017. Danskeren, der ellers var så stærk, da han snuppede 10. pladsen i Singapore, har slet ikke være til stede i de seneste to grand prix'er, og han blev slået i både kvalifikation og løb af Palmer på Suzuka.
- Teamet har udskudt at offentliggøre deres kørere til næste sæson, men Renault kan ikke bebrejdes for at afsøge alle muligheder, skriver Sky Sports om danskeren.
Palmer, der i parantes bemærket er brite, som Sky Sports er det, får karakteren 7,5 og det engelske medie godkender hans weekend, og fremhæver hans interne sejr over Magnussen som det vigtigste i denne weekend.
I toppen af skalaen med karakteren 9 finder vi GP-vinderen Nico Rosberg og toeren Max Verstappen.
Se hele Sky Sports karaktergivning her
Renault-teamchef bekræfter: Hülkenberg er en mulighed