Det pure opspind: - Den køber jeg ikke

Jason Watt mener ikke, at både Lewis Hamilton og Max Verstappen er så rolige, som de påstår i den hæsblæsende afslutning på årets F1-sæson

Jason Watt ser frem mod en hæsblæsende finale i Formel 1-sæsonen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jason Watt ser frem mod en hæsblæsende finale i Formel 1-sæsonen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Følg Formel 1

VM-DUELLEN SNERPER til, og mens teamcheferne Toto Wolff hos Mercedes og Christian Horner hos Red Bull er i kløerne på hinanden, så er Max Verstappen og Lewis Hamilton helt rolige – eller rettere det siger de, at de er.

Lewis Hamilton siger, at han er helt rolig, fordi han har vundet VM mange gange, så han ved, hvad det kræver. Verstappen siger, at han vil gøre, hvad han kan, men vinder han ikke verdensmesterskabet, så er der ikke noget at gøre ved det.

Men den køber jeg ikke.

JEG ER SIKKER PÅ, at nerverne er uden på tøjet hos dem begge, og de ting, der kommer ud af deres mund, er med megen bagtanke. Lewis Hamilton har to gange før været bagud på point ved sæsonens afsluttende fase, og det er gået begge veje for ham.

I 2008 var det ved det legendariske finaleløb i Brasilien, at han snuppede titlen foran Felipe Massa, som ellers så ud til at score titlen. Hamiltons sene overhaling på Timo Glock gjorde englænderen til verdensmester foran en måbende Ferrari- og Massa-lejr.

Leiws Hamilton jagter Max Verstappen i Formel 1's hæsblæsende sæsonafslutning. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Leiws Hamilton jagter Max Verstappen i Formel 1's hæsblæsende sæsonafslutning. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

MEN I 2016 havde vi en afslutning, som vi meget vel kunne se gentaget i år. Hamilton lå til at vinde finaleløbet, men det var ikke nok til at indhente Rosberg i mesterskabet. Det må omtrent være det værste at opleve, når man ligger nummer ét i løbet, men ved, at det ikke er nok.

Jeg er sikker på, at oplevelsen fra 2016 fortsat lurer i baghovedet på Hamilton, og uanset om han har syv titler i bogen, vil han IKKE tabe duellen på denne måde en gang til.

Jeg vil dog sige, at jeg har svært ved at se Lewis Hamilton tage posen med beskidte tricks frem. Årets løb på Silverstone kan diskuteres, og ja – Hamilton nåede ikke helt ind til sit apeks og var hovedsagelig skyld i sammenstødet. Om det var en bevist handling eller oversatsning, kan være svært at afgøre udefra. Men en decideret svinepels er han ikke i min bog.

DEN BRITISKE verdensmester forsøger, hvad han kan at for at plante lidt frø i hovedet på Max Verstappen. Når han siger 'jeg er rolig, jeg har været i situationen mange gange før, og jeg kan huske, hvor nervøs jeg var de første tre gange, jeg skulle køre et VM i hus', så er den jo åbenlyst serveret til Verstappen.

Man skulle tro, at en så let gennemskuelig kommentar ingen virkning har, men så igen. Uanset om Verstappen og Red Bull smiler lidt af forsøget på at ryste dem, så er der jo en vis grad af sandhed i udmeldingen.

Max Verstappen i aktion på den nye bybane i Jeddah. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Max Verstappen i aktion på den nye bybane i Jeddah. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

MAX VERSTAPPEN slår mig som typen med tro på egne evner, der ikke let lader sig ryste. Han er en fandenivoldsk kører, som jeg beundrer for hans evne til at få det absolut maksimale ud af sit værktøj. Han har dog aldrig været i en situation før, hvor en mesterskabsføring skal forsvares.

Det overrasker mig faktisk at se ham udtale, at han ser sådan her på det: Vinder han titlen, er det fedt, men gør han ikke, så synes han, de har gjort, hvad de kunne. Det er jo sandt nok, men igen, så lyder det lidt som en mand, der forbereder sig på, at det muligvis ikke går hans vej. Denne tankegang kommer helt sikkert ovenpå de seneste to løb, hvor Mercedes især på motorsiden har set virkeligt stærke ud.

NOGLE GANGE kan man faktisk som kører godt se det som en mental større udfordring at føre på point end at være bagud. Når man er ved at blive indhentet på point, tænker jeg, at det må føles som på samme måde når en maraton-løber fører i løbets sidste fase, men ser en konkurrent, der ser lidt mere frisk ud end en selv, komme tættere og tættere på.

Max Verstappen fører VM, men Lewis Hamilton har momentum. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Max Verstappen fører VM, men Lewis Hamilton har momentum. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Jeg kunne derfor godt se for mig, at Verstappen vil gøre meget for at få tingene afgjort denne søndag, og Hamilton er nødt til at køre lidt mere afdæmpet for at kunne holde liv i håbet om en titel nr. otte.

OM JEG HELST ville være Verstappen i føring af VM eller Hamilton i en bil, som er bagud, men måske er stærkere – det kan jeg simpelthen ikke afgøre med mig selv.

En mere spændende VM-afslutning skal man altså kigge længe efter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jeddah Corniche Circuit

Den nyanlagte bane i Saudi-Arabien er lidt af en blandet fornøjelse.

Den ser i mine øjne slet ikke lige så lækker ud som Baku, og den er med de megahøje hastigheder lidt for smal. Der er mange steder ingen plads til at fejle, og jeg er spændt på, om vi skal se flere biler i hegnet, som vi så det med Charles Leclerc (Ferrari) i træningen.

Ikke det nemmeste sted at overhale, og ind i sving 1 skal der nok komme episoder, som vil komme til diskussion. Kører man lige hen over den sidste del af chikanen lægger det op til en tidsstraf, også selv om man har snuden foran en konkurrent på vej ind.

Ikke meget af en dækspiser, så et-stopsstrategi bliver nok den samme for alle teams.

Stort Leclerc-crash chokerer kommentatorer: 'Nej, hvor er det sindssygt'

LÆS OGSÅ: Teambosser i infight: Hører hjemme i en boksering

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.