Direktør frasiger sig ansvar: Var Schumachers egen skyld

Direktøren for pisteområdet, hvor Michael Schumacher forulykkede, Jean-Louis Leger-Mattel, fralægger sig alt ansvar og har lagt uheldet bag sig

Ekstra Bladet har besøgt Michael Schumachers barndomsby for at finde ud af, hvor meget tyskeren har betydet for sin hjemstavn og tage temperaturen på egnen et år efter, at den syvdobbelte Formel 1-verdensmester forulykkede i alperne. (Foto/Video: Tariq Mikkel Khan)
Følg Formel 1

Der var tale om uheld og ulykke, men det var ene og alene Michael Schumachers egen skyld, at han for godt et år siden styrtede og stødte hovedet mod en sten i de franske alper.

Det er status på bundlinjen, når den den ansvarlige direktør for pisterne i skiområdet Meríbel, Jean-Louis Leger-Mattel, skal opsummere, hvad der skete på løjpen, hvor Michael Schumacher forulykkede 29. december sidste år.

Den populære destination i alperne er i løbet af de seneste 12 måneder blevet fremhævet adskillige gange i medierne efter utilsigtet at have udgjort siderne til den triste fortælling om et styrt, der rystede verden.

Schumacher-manager: 'Ven' lyver om tilstand

Det eksakte sted, hvor den forhenværende Ferrari-stjerne ramte en sten, er hverken afspærret eller afmærket, men det er der god grund til, forklarer Leger-Mattel i et interview med Bild Zeitung.

- Vi må og skal ikke snakke mere om Michael Schumacher. Det er længe siden, og det er ikke vores skyld. Uheldet fandt sted uden for den markerede piste, og det var hans egen skyld, siger Leger-Mattel.

- Hvorfor skulle vi afspærre området? Efter Schumacher forulykkede, har der ikke været andre uheld her, siger han.

Michael Schumacher var en habil skiløber, men det endte alligevel galt for ham i december 2013. (Foto: AP)
Michael Schumacher var en habil skiløber, men det endte alligevel galt for ham i december 2013. (Foto: AP)

Ingen retsforfulgt
Rent juridisk har Leger-Mattel og sin stab heller intet at frygte, når det gælder skyldsspørgsmålet. Det stod klart allerede i februar, hvor den endelige undersøgelse af uheldet blev offentlliggjort.

Her blev det omverdenen bekendt, at ingen ville blive retsforfulgt i kølvandet på den tragiske ulykke. Det fortalte Patrick Quincy, der stod i spidsen for anklagemyndigheden i Albertville.

- Undersøgelsen omkring årsagen til og konsekvenserne af Michael Schumachers skisportsulykke er blevet afsluttet den 12. februar. Ingen personer er fundet skyldige, sagde Quncy dengang.

TV: Et år efter ulykken: Schumacher forandrede en hel by
Michael Schumacher er fortsat under behandling efter ulykken, og den seneste officielle melding fra hans stab kom i slutningen af november. Her lød det, at det endnu er umuligt at komme med en fremtidsudsigt, men at der er bedring at spore.

- Michael Schumacher gør fremskridt, der er passende i forhold til skadens omfang. Han befinder sig fortsat i rehabiliteringsfasen. Det er en lang og hård proces, men vi forbliver fortrøstningsfulde, fortalte tyskerens manager Sabine Kehm dengang til RTL.

Ekstra Bladet har besøgt Michael Schumachers barndomsby Kerpen for at tage temperaturen på tyskerens hjemstavn et år efter, at ulykken indtraf. Se tv-klip fra besøget øverst i artiklen og læs den store reportage i EKSTRA-universet her :
Et år efter Schumacher-ulykken: Barndomsbyen er i dyb sorg

Michaels Schumachers ulykke: Det kronologiske forløb

29. december, 2013
Michael Schumacher er ude for et alvorligt uheld. Tyskeren slår hovedet i et styrt på en skiferie i Méribel i de franske alper. Han flyves til et hospital i Grenoble og akutopereres. Han er i livsfare.

30. december, 2013
Schumacher overlever den første nat efter uheldet, men svæver fortsat mellem liv og død. Lægerne fjerner en blodansamling i hjernen.

31. december, 2013
Lægerne siger på en pressekonference, at de har situationen bedre under kontrol nu, men Schumacher er stadig i livsfare.

1. januar, 2014
Lægerne melder om fortsat livsfare, men Schumachers situation er mere stabil.

3. januar, 2014
Over 100 fans tager turen til Grenoble for at hylde deres helt, der fylder 45 år, mens han ligger i koma. Familien siger tak for den overvældende støtte.

7. januar, 2014
Schumachers kone, Corinna, beder medierne om at forlade hospitalet og om at lade familien og lægerne være i fred.

30. januar, 2014
Manager Sabine Kehm meddeler, at lægerne reducerer mængden af medicin i forsøget på langsomt at vække Schumacher fra koma. Senere følger meldinger om, at en lungebetændelse har besværliggjort opvågningsforsøget.

17. februar, 2014
Statsadvokaten meddeler, at undersøgelser har vist, at der intet strafbart er sket i forbindelse med ulykken.

7. marts, 2014
Sabine Kehm meddeler, at Schumacher igen er i en opvågningsfase.

4. april, 2014
Sabine Kehm melder om fremskridt og øjeblikke med tegn på bevidsthed.

16. juni, 2014
Sabine Kehm meddeler, at Schumacher ikke længere ligger i koma, og at han har forladt hospitalet i Grenoble for at begynde på en lang rehabiliteringsfase på universitetshospitalet i Lausanne, Schweiz.

11. juli, 2014
Schumachers kone, Corinna, siger til det tyske magasin Neue Post, at det går fremad med Schumachers tilstand, men at der stadig er lang vej endnu. Det er samtidig hendes første offentlige kommentar siden skiulykken 29. december sidste år.

9. september, 2014
Schumachers familie oplyser, at han forlader hospitalet i Lausanne og vender tilbage til sit hjem i Schweiz.

23. oktober, 2014
Jean-François Payen, der er en af de læger, som har været med til at behandle Michael Schumacher, fortæller til den franske avis Le Parisien, at der kan gå mellem et til tre år, før man vil være i stand til at vurdere, om Michael Schumacher kommer til at leve et relativt normalt liv igen.

13. november, 2014
På vegne af Michael Schumacher modtager hans manager Sabine Kehm den anerkendte Millennium-pris ved et stort tysk medieshow i Berlin. Den tidligere Formel 1-kører bliver hædret for sit engagement på det sociale, sportslige såvel som menneskelige plan.

23. november, 2014
Sabine Kehm stiller op til interview med tv-stationen RTL og fortæller, at Michael Schumacher ’gør fremskridt, der er passende i forhold til skadens omfang’. Tyskerens manager siger endvidere, at det er umuligt at give en seriøs fremtidsudsigt. Det er den seneste officielle melding, der har været fra Schumacher-lejren.

29. november, 2014

Mens Michael Schumacher stadig er milevidt fra den mindste tanke om bedring, kan han se landsmanden Sebastian Vettel overtage den ledige plads på Ferraris team.

28. december, 2014

Et år efter ulykken er Michael Schumachers tilstand fortsat dyster. Selvom det 45-årige fartfænomen har været mandsopdækket af et hold af læger, neurologer og andet medicinsk personale gennem de seneste mange måneder, er den barske realitet fortsat den, at den syvdobbelte verdensmester er alvorligt handicappet og svært hjerneskadet.

4. januar, 2015

Fra sin rehabilitering hjemme i Schweiz kæmper Michael Schumacher på sin fødselsdag stadig en kamp for at vende tilbage til livet. Omverdenen har dog langt fra glemt ham, og lykønskningerne vælter ind.

- I år vil Michael bruge sin fødselsdag hjemme med dem, der er tæt på ham. Han fortsætter dagligt sin rehabilitering. Alle i Ferrari og alle hans fans verden over sender alle de bedste hilsener. Og som altid, Forza Michael!, lyder det fra Ferraris officielle side.

23. april, 2015

Der er intet nyt, om Michael Schumachers tilstand. Den totale tavshed skyldes Schumachers manager, Sabine Kehm, der gør alt i sin magt for at mane hvilket som helst rygte til jorden. Alt personale har eftersigende underskrevet strenge kontrakter med klausuler for, hvad der vil ske, hvis de taler over sig.

11. maj, 2015

Michael Schumacher er fortsat omgivet af hjælpere og personligt personale i hjemmet i Schweiz, hvor han passes døgnet rundt. Den legendariske racerkører tilstand er fortsat uændret - han er lammet og ude af stand til at tale.

24. maj, 2015

Sabine Kehm, Schumachers manager, bryder efter adskillige måneders tavshed med en god nyhed. Der er fremskridt at spore i helbredet hos den syvdobbelte verdensmester.

- Vi er glade for fortsat at kunne være i stand til at sige, at han gør fremskridt, og det siger jeg med hans alvorlige hovedskader taget i betragtning, fortæller hun i et interview, uden at komme nærmere ind på de specifikke forbedringer af tyskerens helbred.

16. oktober, 2015

Det snart er to år siden, verden sidst har set livstegn for den syvdobbelte Formel 1-verdensmester. Der er dog stadig håb, fortæller den tidligere Ferrari- og Mercedes-chef Ross Brawn.

- Vi må bare fortsætte med at bede for, at han en dag vender tilbage. Det går langsomt, men der er stadig håb, lyder meldingen.

22. december, 2015

Fans verden over jubler for en kort stund i begejstring, da det forlyder, at Michael Schumacher kan gå igen. Manageren Sabine Kehm er dog hurtig til at afvise alle rygter. Schumachers tilstand er stadig uændret.

- Desværre er vi på grund af en artikel nødt til at gøre det klart, at påstanden om, at Michael kan gå igen, ikke er i overensstemmelse med sandheden, siger hun til Bild.

4. februar, 2016

Michael Schumacher har nu været i behandling i små to år i sit hjem i Schweiz. På trods af tidligere bemærkninger om forbedringer, er der dårligt nyt fra én af de få mennesker, der har fået lov at se til ham.

- Jeg har nyheder, og desværre er de ikke gode, siger Schumachers tidligere chef hos Ferrari, Luca di Montezemolo, uden nogensinde at uddybe citatet.

8. april, 2016

På tredje år ligger Michael Schumacher i behandling. Sabine Kehm og familien har stadig intet nyt, men de tidligere så dystre meldinger fra  Luca di Montezemolo trækkes nu tilbage.

- Tidligere blev mine ord misforstået, men jeg er stærkt overbevist i denne sag. Jeg er helt sikker på, at han med støtte og hjælp fra sin familie har styrken til at kæmpe sig tilbage, siger Montezemolo til italienske Sky.

7. juli, 2016

Michael Schumachers tilstand ligger stadig hen i det uvisse. Manageren Sabine Kehm giver for en sjælden gang lyd fra sig, men beskeden er den samme som tidligere - der vil ikke blive kommenteret på tyskerens helbred.

Kilde: Ritzau & Anders Junge Ernst

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+