Divaen Alonso er fornærmet: Udstillet af Ferrari-ikon

Hvorfor blev Fernando Alonso aldrig verdensmester for Ferrari? - Når han vandt, var han glad. Når han ikke vandt, var det teamets problem, forklarer den tidligere præsident Luca di Montezemolo. Løgn, siger spanieren selv

Luca di Montezemolo på besøg i Bahrain i 2014. Foto: Jan Sommer
Luca di Montezemolo på besøg i Bahrain i 2014. Foto: Jan Sommer

I Spanien er Fernando Alonso gud. Ingen - og da slet ikke medier - drister sig til majestætsfornærmelse ved at modsige ham.

Når han er bredt anerkendt som en af verdens bedste, måske den allerbedste, F1-kører, hvorfor vendte alle topteams så tomlen ned og sendte den dobbelte verdensmester på pension i sportsvogne?

Det er diva-nykkerne, som spænder ben for talentet, forklarer den ene topboss efter den anden. Og Fernando Alonso gør selv alt for understrege deres pointe.

Senest konstaterer Ferrari-ikonet Luca di Montezemolo i en hudløs ærlig podcast med den officielle F1-hjemmeside, at Alonso er glad, når han vinder. Men når han ikke gør, er det teamets problem.

Teaseren for udsendelsen fik den spanske diva til tasterne på sin Twitter-profil tirsdag aften.    

- Det har præsidenten aldrig sagt. Især efter at have scoret 80 procent af pointene for vores team. Vi racer hårdt, sammen, med hele vores hjerte, og vi kæmpede indtil sidste løb for mesterskabet, skriver han. 

Men det gjorde den nu tidligere Ferrari-præsident.

Luca di Montezemolo var Enzo Ferraris højre hånd og teammanager, da Niki Lauda vandt mesterskaber midt i 1970’erne. Som præsident genskabte han teamets storhed og vandt titler på stribe med Michael Schumacher efter 21 frugtesløse sæsoner.

Den glimrende podcast udkom onsdag morgen, og her forklarer di Montezemolo ganske nøgternt, hvorfor det aldrig lykkedes for Fernando Alonso hos Ferrari.

For det første var han uheldig med at være hos Ferrari på et tidspunkt, hvor Red Bull var i en lignende situation som Ferrari i Schumacher-årene i starten af årtusindet.

Fernando Alonso kørte sit sidste F1-løb - i hvert fald ind til videre - i november i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer
Fernando Alonso kørte sit sidste F1-løb - i hvert fald ind til videre - i november i Abu Dhabi. Foto: Jan Sommer
 

For det andet kostede både simpelt uheld og taktiske fejl fra teamet dyrt i 2010 og 2012.

Og så kommer Ferrari-ikonet til et slående punkt.

- For det tredje. Hans personlighed, siger Luca di Montezemolo.  

- Den største forskel mellem Michael (Schumacher) - Niki (Lauda) inklusiv, for de har været de to nøglekørere i min karriere - var, at han var Alonso. Ikke Alonso-Ferrari.

- Når han vandt, var han glad. Når han ikke vandt, var det teamets problem. Han var utilfreds. Med andre ord var han ikke så tæt på teamet som Michael og Niki. Især i de svære stunder. Det er nemt at være tæt på teamet i de gode stunder; det vigtige er at være, når det ikke er let, siger han.

Luca Di Montezemolo i selskab med Michael Schumacher, som tyskeren gik på pension første gang. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Luca Di Montezemolo i selskab med Michael Schumacher, som tyskeren gik på pension første gang. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

Fernando Alonso kan tro på det eller lade være, men det er di Montezemolos forklaring. Italieneren er stadig fan af spanierens kvaliteter som racerkører.

- Hvad performance angår, var han meget god. For mig er Alonso sammen med Hamilton og Vettel de bedste kørere. Under løb er han meget tæt på Michael. Der er Alonso en fantastisk kører. Han var og er. For at være helt ærlig tabte han ikke mesterskabet på grund af egne fejl.

I samme podcast-serie forklarede Christian Horner i fjor, hvorfor der ikke var plads til Fernando Alonso hos Red Bull efter Daniel Ricciardos pludselige exit. 

- Jeg har stor respekt for Fernando. Han er en stor, fantastisk kører. Men det er svært at se. Han har det med at skabe kaos, hvor end han har været. Jeg er ikke sikker på, at det ville være det sundeste for teamet at have Fernando med ombord, sagde Red Bull-teamchefen. 

Det fik Alonso til at gå op i en spids.

Han krævede en undskyldning og hævdede, at Red Bull seks gange tilbød ham ansættelse. To af gangene i 2018! Både før og efter Daniel Ricciardos exit.

Sandheden ifølge Horner er en anden.

Fernando Alonso forlanger en mundtlig undskyldning denne weekend. Foto: Geert Vanden Wijngaert Formel 1 - 25. aug. 2018 - kl. 10:23 F1-børnehave: Verdensstjerne forlanger undskyldning

Se også: Jason Watt gider ikke mere: Knyt sylten, Alonso!

Se også: Holder sig til: Pensionerede Alonso skal teste for McLaren

Red Bull tilbød en kontrakt i 2007. Til gengæld har Fernando Alonso gennem den tidligere Benetton-boss Flavio Briatore gentagne gange tilbudt sin arbejdskraft, og i 2018 pressede Liberty Media på for at få Red Bull til at ansætte den populære spanier. Men energidrikken takkede nej og fokuserede videre på sit eget talentprogram.

Spanierens personlighed er også under debat i den nye Netflix-serie, som udstiller den nye chefs Zak Browns begejstring for sin førstekører. McLaren er blevet til Team Fernando, lyder det i serien, og de støtter da også hans forsøg på at vinde Indianapolis 500 senere i år.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevin: 'Jeg er ikke voksen nok til at være alene'

Jakob Hovgaard (t.h) havde sit hyr med at få slået den helt nye paraply op for at skygge for Australiens ubarmhjertige sol. Problemet var dog løst, da hans kører nåede frem til gridden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: Ufattelig præstation bag Haas' succes

Sport og Spil Adios Alonso: Farvel til divaen, guden og Kevins nemesis

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

110 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere