Dobbelttriumf til Haas efter årets vildeste start

Sebastian Vettel vandt Belgiens Grand Prix, hvor Haas-duoen blev syver og otter og halede ind på Renault i konstruktør-VM

Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix
Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix

SPA (Ekstra Bladet): Før denne sæson blev mange harske ord sagt om indførslen af sikkerhedsbøjlen ‘halo’. Det er efterhånden længe siden, at man overhovedet har lagt mærke til den, og til den yderst voldsomme start på Belgiens Grand Prix fik man beviser på, hvorfor den har sin berettigelse.

Når Formel 1-racere flyver, risikerer kørere at komme alvorligt til skade.

Dramaet gennem første sving lagde fundamentet for Ferrari-sejren til Sebastian Vettel og ikke mindst dobbelte point til Haas for tredje gang i denne sæson.

Med en syvendeplads til Romain Grosjean og en ottendeplads til Kevin Magnussen - under to sekunder bagefter - scorer duoen samlet ti point og haler dermed ind på Renault i kampen om fjerdepladsen i konstruktør-VM.

- Vi får ti point på en dag, hvor Renault ikke får nogen point. Det er supervigtigt for os i konstruktør-VM, hvis vi skal prøve at kæmpe om fjerdepladsen, siger den 25-årige dansker efterfølgende til Ekstra Bladet.

- Det er målet, så jeg er bare glad på teamets vegne.

Starten vakte minder om 2012, hvor Romain Grosjean pådrog sig et løbskarantæne for at forårsage kaos og flyvende F1-racere.

Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix
Foto: FRANCOIS LENOIR/Ritzau Scanpix
 

Denne gang var det Nico Hülkenberg, som ankom med så meget fart til første sving, at det lignede defekte bremser.

Han bragede ind i Fernando Alonsos og vippede McLaren-raceren hen over Charles Leclercs Sauber. Spanierens McLaren var godt smadret, og alle måtte udgå.

- Det positive er, at alle har det godt. Jeg fløj over Charles, og halo’en viste sig som en god ting at have, var Alonsos umiddelbare reaktion.

Han talte også om løbsstraf til Hülkenberg, men årsagen lignede nu noget andet end et misset bremsepunkt. Det viste sig at være en brøler af tyskeren, som tog ansvaret for ulykken.

Romain Grosjean har en vis rutine i at komme tilbage fra svære stunder. Foto: Motorsport Images/Alamy Stock Photo/All Over Press Sport og Spil Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Kevin Magnussen fik en drømmestart fra niende startposition og rykkede forbi både Daniel Ricciardo og Kimi Räikkönen.

Hvilket var temmelig godt, for han undgik dermed at blive en del af et mindre sammenstød mellem netop de to.

Ferrarien punkterede og måtte udgå efter kun tre omgange, mens reparationer på Daniel Ricciardos Red Bulls racer betød, at han reelt startede grandprixet to omgange bagud - australieren blev senere trukket ud af teamet for at spare på maskineriet.

Egentlig begyndte Lewis Hamilton løbet fra pole-position, men den føring holdt kun fire sving, før det lykkes Sebastian Vettel at overhale. Mercedes var lige ved at smutte forbi gennem pitstop, men med lidt ufrivillig hjælp fra Max Verstappen, som endnu ikke havde pittet, forblev tyskeren forrest.

Ferrari-triumfen skal nok hjælpe på billetsalget til næste weekends grandprix på Monza.

Hollænderen satte sig på en populær tredjeplads foran det orange hav på Spa-Francorchamps.

Teknisk set debuterede Racing Point Force India i Formel 1 denne weekend, efter de indiske tidligere ejere er købt ud.

Det skete med stil og 18 point til det nye team for femte- og sjettepladsen.

For fjerde gang i denne sæson blev der også point til Marcus Ericsson.

Da først startkaosset havde lagt sig, kørte Haas-duoen forholdsvist nemt deres placeringer hjem. Force India var uden for rækkevidde, men der er ingen grund til at tro, at de har taget et kæmpe skridt frem. Traditionelt er teamet gode på en bane med karakteristika som Spa.

Foto: AP
Foto: AP
 

Se også: Hamilton leverer elegant sviner til forkælet kollega

Se også: Jason Watt gider ikke mere: Knyt sylten, Alonso!

Se også: Ansvarlig for monstercrash: Hülkenberg hårdt straffet

Til gengæld fik Haas-ingeniørerne en masse nyttig data før næste weekends møde med farttemplet Monza.

Det er en såkaldt low downforce-bane, og det samme er Monza. Haas havde en særlig opgradering med, som skulle hjælpe dem den type baner, men den virkede ikke helt som forventet.

Så Romain Grosjean gik tilbage til den seneste specifikation af VF18’eren allerede lørdag, mens Kevin Magnussen fortsat benyttede opdateringen (som primært er et nyt gulv).

Målet var at sikre sammenlignelig data før Italiens Grand Prix. Læs mere om udfordringerne med den nye opgradering her.

Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil Skør F1-sommer slår nye sving: Ferrari tøver og Red Bull overrasker igen

Johnny Bredahl var en af de teknisk mest velbegavede boksere i Danmark. Foto: René Schütze. Sport og Spil Verdensmesterens store nedtur: Jeg har mistet alt

Foto: Glenn Dunbar/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Haas-chef hæver stemmen: Folkens, vi er ikke inkompetente

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere