Det var en smilende Sebastian Vettel, der kunne konstatere, at han skulle på podiet efter Formel 1-grandprixet i Mexico City søndag aften.
Men glæden varede ikke ved for den firedobbelte tyske verdensmester.
For løbets stewards havde fået færten af en episode, hvor han opførte sig ureglementeret og endte med at give ham en straf på ti sekunder, hvilket betød, at han blev degraderet fra tredje- til femtepladsen.
Og så endte Red Bulls Daniel Ricciardo på tredjepladsen, mens makkeren Max Verstappen gik fra femte- til fjerdepladsen.
En nedtur for Sebastian Vettel, der kort forinden havde været på podiet for at blive hyldet for tredjepladsen - ved siden af de to Mercedes-gutter, Lewis Hamilton og Nico Rosberg, der som ventet havde nappet de første to placeringer.
Selvsamme Vettel havde ellers kort efter løbet fået tildelt tredjepladsen, da Verstappen blev smidt væk fra podiepladsen af dommerne. Red Bull-køreren fik en straf for ureglementeret kørsel i sit forsvar mod Vettel, og så blev han - foran hele verdens tv-seere - bedt om at forlade området, hvor han sammen med Hamilton og Rosberg ventede på at komme på podiet.
SE VETTELS ULOVLIGE HANDLING I TOPPEN OG VERSTAPPENS I BUNDEN AF ARTIKLEN
Ricciardo brokkede sig
Ricciardo var ikke tilfreds, da han kørte over målstregen og brokkede sig omgående til løbets stewards.
I hans optik havde Vettel kørt ureglementeret og forhindret ham i at komme forbi i en episode i sving fire.
Det bakkede Verstappen sjovt nok op om efterfølgende i et interview med Sky Sports.
- Daniel var oppe på siden af ham, og han kørte bare ind i ham, sagde en skummende Verstappen, der fortsatte og kaldte Vettel for en 'meget frustreret fyr' og påstod, at tyskerens forsvar af sin position foran Ricciardo havde været 'åndssvagt'..
En anelse ironisk var det netop den regel - 'Verstappen-reglen', der var blevet indført i det forrige grandprix i Austin - opkaldt efter Max Verstappen, der endte med at koste Vettel i Mexico.
Kort fortalt forbyder den kørerne at skifte bane i en opbremsning. Det er decideret farligt.
- Han gjorde lige præcis, hvad alle har brokket sig over - bevægede sig, mens han bremsede, sagde Ricchiardo.
- Han smiler nu, men han fortjener i min optik ikke at være på podiet. Han blev ved med at lukke døren, mens han bremsede, og jeg kunne ikke komme andre steder hen, sagde australieren.
Og han fik ret.
Vettels handling viste sig - ifølge løbets stewards - at være 'unormal' og 'potentielt farlig retningen på racernes hjul taget i betragtning'.
Dermed halede Verstappen en anelse ind på tyskeren i det samlede regnskab, hvor Vettel på fjerdepladsen har 187 point. Verstappen er noteret for 177. Ricciardo er på tredjepladsen et godt stykke foran med 242 point.
HER ER EPISODEN, DER KOSTEDE VERSTAPPEN PODIEPLADSEN
Kevin får snart besked: Renault nærmer sig nødløsning
Magnussen ærgrer sig efter skuffende løb i Mexico
Haas-teamchef: Vi taler med flere end Kevin
Watt er ikke i tvivl: Sats på dette F1-sæde, Kevin!
Dramatik før Formel 1-løb: Mercedes-ansat truet og bestjålet