Drøje hug til dansk titelhåb

Christian Lundgaards kurs mod en F3-titel slingrer efter en forfærdelig løbsweekend i Frankrig

Foto: LAT/FIA F3 Championship/Lundgaard Racing
Foto: LAT/FIA F3 Championship/Lundgaard Racing

Renaults danske akademikører, Christian Lundgaard, har en klar ambition denne sæson: Han skal køre med om titlen i F3.

Hvilket både Renault og hans team ART Grand Prix tror er muligt.

Den målsætning led et alvorligt efter et forfærdeligt fransk grandprix, hvor den 17-årige østjyde vender hjem uden point. Samtidigt tegner den Ferrari-talentet Robert Shwartzman sig allerede som klar mesterskabsfavorit.

Med en andenplads i hovedløbet og sejr i sprintløbet indtager den 19-årige russer førstepladsen i mesterskabet med 70 point. Hans to teamkammerater Jehan Daruvala (58 point) og Marcus Armstrong (37 point) følger herefter.

Christian Lundgaard derimod falder fra andenpladsen til sjettepladsen i den samlede stilling (24 point).

- Jeg er selvfølgeligt skuffet efter en svær weekend, hvor vi aldrig fandt den fart, vi havde i Barcelona, siger Christian Lundgaard.

- Mesterskabet er heldigvis langt, og jeg ser frem til at tage revanche på Red Bull Ring næste weekend.

En afdeling uden point gør ekstra ondt i et mesterskab, som kun består af otte weeekender og 16 løb.

Frem til halvvejs inde i kvalifikationen kørte alt som planlagt. Første tid blev sat på brugte dæk, og her var Lundgaard næsthurtigst kun to tiendedele fra pole-position.

Friske dæk kom på racerne og med dem forduftede farten. Hvilket strider mod sund fornuft.

Lundgaard var ganske vist stadig bedste ART Grand Prix-kører, men langsommere (!) end på brugt gummi, og den tid rakte kun til en startplacering som 12'er.

Bilerne er ens i nye F3-serie, men kan sættes forskelligt op. Også organisatorisk er der forskel på holdene.

Weekenden blev ødelagt under tidtagningen og forværret med et sammenstød på første omgang. Foto: LAT/FIA F3 Championship/Lundgaard Racing
Weekenden blev ødelagt under tidtagningen og forværret med et sammenstød på første omgang. Foto: LAT/FIA F3 Championship/Lundgaard Racing

Se også: Schumacher-spekulationer raser: Pludselig var han uovervindelig

Se også: Renaults næste stjerne: Lundgaard på spring til F1

Danskerens franske ART Grand Prix var specialister i den nu forgangne GP3-klasse, men var på Paul Ricard ikke så konkurrencedygtige, som de plejer at være. Derimod tegner Prema Powerteam - i særklasse bedst i det tidligere Formel 3 - til at være skrappere end samtlige rivaler i det nye F3.

Selve hovedløbet var overstået for Christian Lundgaard allerede på første omgang. Han blev påkørt af sin teamkammerat og Renault-kollega Max Fewtrell og måtte udgå.

Men den slags følger med, når man starter 12'er blandt 30 teenagere i F3! Søndag avancerede han fra 27. til 15. pladsen i sprintløbet, hvilket ingen rolle spiller i mesterskabet.

Allerede næste weekend køres sæsonens tredje afdeling af otte.

Renault har store forventninger til Lundgaards fremtid - læs her hvorfor.

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Lawrence Stroll har gjort sønnens karriere til sin hobby. Han har dog altid været interesseret i hestekræfter og samler blandt andet på Ferrarier. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere