Drømmeomgang fra Kevin: - Du er kongen af Rusland

Kevin Magnussen tangerede sin bedste startplacering for Haas med en femteplads i kvalifikationen på Sochi Autodrom

Foto:Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Foto:Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Hvis vi nu skal være helt ærlige, så er dæk ikke det mest interessante ved Formel 1. Alligevel dominerer betydningen af det sarte lyserøde hypersoft Ruslands Grand Prix i Sochi.

Meget tyder på, at Renault udnyttede en grotesk situation under tidtagningen til at få en stor fordel over deres nærmeste rivaler i verdensmesterskabet; Kevin Magnussen og Haas F1 Team.

Den snart 26-årige danske Haas-kører gjorde ellers, hvad han kunne for at udviske den fordel, Carlos Sainz og Nico Hülkenberg får ved at starte grandprixet med frit dækvalg - værre ser det ud for teamkammeraten Romain Grosjean fra niende startposition.

Da det for alvor gjaldt i allersidste forsøg, satte Kevin Magnussen en decideret drømmeomgang sammen. Han slog Esteban Ocon og Charles Leclerc som de nærmeste forfølgere med et par tiendedele - og teamkammeraten Romain Grosjean med over et halvt sekund.

Femtepladsen er en tangering af hans bedste kvalifikationsresultat for Haas.

- Vi er P5. Fantastisk arbejde, makker. Du er virkelig kongen af Rusland, lød roserne over radioen fra løbsingeniøren Giuliano Salvi.

Både for McLaren og Renault kørte Kevin Magnussen nogle af sine bedste løb i netop Rusland.

'Best of the rest'
Hovedpersonen var da også glad efterfølgende:

- Jeg er glad. Det er 'the best of the rest' igen - pole-position for os. Det var en god omgang, men den kunne have været bedre, for jeg lavede en lille fejl i sving to. Jeg ramte kerben, og når du gør det, mister du tid på grund af hjulspind, siger Kevin Magnussen.

Ligesom i Singapore kommer hypersoft-dækket til at spille en stor rolle under løbet. Det er kun godt på få omgange og en decideret ulempe at starte grandprixet på. For to uger siden byttede nummer 11-13 plads med syv-ni alene på grund af det dæk.

Kørerne i midterfeltet talte før kvalifikationen om, at 11. pladsen ville være bedste sted at starte, hvilket Renault udnyttede til fulde. Teamet oplevede selv i Singapore, hvordan Carlos Sainz vandt fire positioner og overhalede sin egen teamkammerat, fordi han slap for at starte på hypersoft.

Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Motor-straffe sender begge Red Bull, begge Toro Rosso og Fernando Alonso bagerst. I Q2 skabte det den situation, at begge Renault blev holdende i garagen sammen med Max Verstappen, Daniel Ricciardo og Pierre Gasly. På den både sikrede de 11. og 12. startplacering og frit dækvalg; de vidste, at de ville være langsommere end Force India og Haas på en enkelt omgang.

Mercedes og Ferrari var hurtige nok til at gå videre på ultrasoft. Derfor slipper for de for hypersoft-problemerne søndag. Det ville have været interessant at se Renaults reaktion, hvis Haas-duoen havde sat deres tid på ultrasoft.

Ville de have kørt ud? Eller ladet rivalerne starte på det bedre dæk.

Se også: Vild udvikling: Forhadt kører scorer F1-sæde

Günther Steiner lykønsker Kevin Magnussen efter femtepladsen i Bahrain. Den gode sæson bliver belønnet med en kontraktforlængelse. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 28. sep. 2018 - kl. 09:00 Underskrevet: Kevin scorer flerårig kontrakt med Haas

Under træning kørte Kevin Magnussen det længste stint af alle på hypersoft. Til gengæld var det meget langsomt.

Fredag i løbstrim var Haas faktisk langsommere end alle på det dæk, hvilket bliver udfordringen for især Romain Grosjean søndag, mens Kevin Magnussen fra femte position har bedre chancer for at holde Renault bag sig. Franskmanden gav trafik og problemer med dæktemperaturen skylden for den langsomme omgang i Q3.

Valtteri Bottas snuppede en sjælden pole-position foran Mercedes-teamkammeraten Lewis Hamilton. I anden startrække holder Ferrari-duoen Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen, mens Red Bull-racerne starter bagerst på grund af motorstraffe.

Allerede for et halvt år siden spåede Haas' løbsingeniør Ayao Komatsu, at Kevin Magnussen ville dominere Romain Grosjean i Sochi - læs her hvorfor.

Valtteri Bottas var en glad mand efter sæsonens anden og karrierens sjette pole-position. Finnen vandt i Rusland i fjor karrierens første grandprix. Foto: ALEXANDER NEMENOV/Ritzau Scanpix
Valtteri Bottas var en glad mand efter sæsonens anden og karrierens sjette pole-position. Finnen vandt i Rusland i fjor karrierens første grandprix. Foto: ALEXANDER NEMENOV/Ritzau Scanpix
 

Se også: Usikkerhed over Grosjean: Haas-boss talte med alle

Formel 1 - 28. sep. 2018 - kl. 19:06 Lykkelig Kevin talte over sig: Tæt på ønskeaftale

184 kommentarer
Vis kommentarer