Drømmer om Formel 1 i Danmark - nu er den endelige afgørelse faldet

Initiativtageren til Formel 1-planerne i København, Helge Sander, lukker nu helt ned for projektet

Kevin Magnussen kommer ikke til at køre F1-ræs i Københavns gader. Foto: AP
Kevin Magnussen kommer ikke til at køre F1-ræs i Københavns gader. Foto: AP

Projektet med at få et Formel 1-løb til København i 2020 er dødt.

Det skriver Jyllands-Posten.

I onsdags modtog ekspolitiker Helge Sander, Formel 1-projektets initiativtager, en mail, hvor der stod, at Formel 1 skal afholdes i Hanoi i Vietnam.

Helge Sander havde håbet, at grandprixet skulle holdes i både Hanoi og København. Men sådan bliver det ikke.

- Det var tanken, at København skulle have ligget parallelt med Vietnam, og derfor stak det også ekstra i hjertet, da de kunne holde pressemøde i Vietnam, siger Helge Sander til Jyllands-Posten.

Efter flere års arbejde vedtog politikerne i Københavns Kommune i september at sige nej til at lade et grandprix køre i hovedstadens gader i 2020.

HUSK, AT DU KAN FØLGE DET BRASILIANSKE GP LIVE PÅ EKSTRABLADET.DK KLOKKEN 18

Den første udmelding fra Helge Sander lød dengang, at han ville undersøge mulighederne til bunds. Men nu er det slut.

- Vi lukker helt ned nu. Der er et regnskab, der skal afsluttes, fordi projektet ikke bliver realiseret i 2020. Men jeg kan ikke leve med tanken om, at Formel 1 i Danmark er umulig, siger han til Jyllands-Posten.

Helge Sander fortæller til avisen, at han også har været i kontakt med politikerne i Malmø i Sverige om muligheden for et skandinavisk grandprix.

Helge Sander nægter at opgive F1-drømmen, men det bliver ikke til noget. Foto: Stine Tidsvilde.
Helge Sander nægter at opgive F1-drømmen, men det bliver ikke til noget. Foto: Stine Tidsvilde.
 

Men her fik han "ikke en direkte afvisning", men et venligt svar om, at man ikke troede på projektet, fortæller han.

Han fortæller videre, at der er "skuffelse" i Formel 1-organisationen, som mente, at løbet i København ville være blevet det flotteste i sæsonen.

Den gruppe af rigmænd, herunder tidligere bankdirektør Lars Seier Christensen, er ligeledes skuffede over resultatet, oplyser Helge Sander.

Han fortæller, at han fortsat får henvendelser fra velstående erhvervsmænd, der mener, at man skulle samle en kreds og gøre et nyt forsøg på at få Formel 1 til København.

Formel 1 - 11. nov. 2018 - kl. 07:34 Haas-boss positiv trods regn-kiks: Ikke så tosset endda

Formel 1 - 10. nov. 2018 - kl. 23:24 Hamilton vender farlig situation på hovedet: - Mangel på respekt

Formel 1 - 10. nov. 2018 - kl. 19:21 Alt gik galt i regnen: Overtag endte med Haas-flop

153 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere