Du bør takke af

Kevin Magnussen stjernerival Lewis Hamilton skal overveje sin fremtid, for ingen ønsker at se ham som ringvrag i 2023

37-årige Lewis Hamilton har kontrakt med Mercedes til og med næste sæson. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
37-årige Lewis Hamilton har kontrakt med Mercedes til og med næste sæson. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
Følg Formel 1

NÅR JEG SKRIVER sådan noget, har det før i tiden dækket over Sebastian Vettel, som jeg i et par år har set forbi sidste salgsdato, men der er en ny mand, som tyskeren topper listen med p.t.

Lewis Hamilton har i mine øjne mistet gnisten, og jeg mener, at han bør tage konsekvensen, hvis ikke han snart får lukket hullet i performance til teamkammerat George Russell.

NÅR MAN ER SYV gange verdensmester, alle dage i sin motorsportskarriere har givet teamkammeraterne klø, og nu på en god dag blot kan hamle op med lærlingen, er skriften på væggen ganske tydelig. Formkurven har toppet. Det er faktisk gået hurtigere, end jeg regnede med; dog vil jeg sige, at jeg i optakten til sæsonen så det som en mulighed.

FØR SÆSONPREMIEREN skrev jeg:

’Der må ske noget i hovedet på en person, når man føler, man blev snydt på målstregen i 2021. Enten bliver man lettere at knække næste gang, eller også kommer man tilbage stærkere. Hvis George Russell kommer godt ud af startblokken, kan han være medvirkende til, at Hamilton mister troen på, at han er bedre end alle de andre, og det kan blive begyndelsen på enden, spår jeg. Vi så det med Michael Schumacher hos Mercedes, ingen storhedstid varer for evigt.’

I sine seneste 15 sæsoner har Lewis Hamilton vundet mindst et grandprix. Den 16 tegner til at blive den første uden en sejr. Foto: Chris Helgren/Ritzau Scanpix
I sine seneste 15 sæsoner har Lewis Hamilton vundet mindst et grandprix. Den 16 tegner til at blive den første uden en sejr. Foto: Chris Helgren/Ritzau Scanpix
 

JEG TROR IKKE, at Sir Lewis har glemt at køre bil hen over vinteren, men jeg tror, at en stor det af svaret på den manglende fart skal findes i, at 2022-bilerne er markant anderledes at køre end i foregående år.

Det forlyder, at Hamilton gerne vil have bilen til at køre på en måde, som passer til hans kørestil, mens George Russell sætter sig i cockpittet og kører med den opsætning, som teknikkerne har analyseret sig frem til, bør være den hurtigste.

DET ER IGEN forskellen på den unge lærling, som gerne lytter og lærer, i modsætning til den gamle magelige, som arbejder efter devisen; ’jeg ved bedst, så teamet må få bilen til at køre på en måde som passer mig’.

Der er ikke meget, som går Hamiltons vej i disse dage, og jeg tror, at det er hårdere, end han vil give udtryk for. Han forsøger at overbevise os alle - og ikke mindst sig selv - om at han er klar til at tage kampen op. Men han kan ikke blive ved med at tro på, at det vender. Til det er vi for langt inde i sæsonen.

ÅRETS BILER en hel del anderledes at køre med deres ground-effekt, nye dækdimension og højere vægt. Jeg lægger mærke til, at bilerne skal køre lidt mere ’poleret’, uden de kan kastes ind i svingene på samme måde som tidligere.

En dygtig kører med evnen til at balancere bilen på en knivsæg, han (eller hun for nu at være politisk korrekt) vil kunne tøjle en bil, som er hurtig, når den køres en anelse ud over grænsen. Den slags kørere er Hamilton, Verstappen og Ricciardo med flere.

Lewis Hamilton vandt i 2007 sit første grandprix på netop Circuit Gilles Villeneuve. Han har vundet syv gange i Canada. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton vandt i 2007 sit første grandprix på netop Circuit Gilles Villeneuve. Han har vundet syv gange i Canada. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
 

Af de tre kørere har Verstappen været den bedste til at omstille sig. Men selv i hollænderens tilfælde har vi set, at Sergio Pérez er rykket væsentligt tættere på verdensmesterens tempo. Ricciardo kæmper virkeligt med opgaven, og Hamilton er et sted midt i mellem.

JEG SYNES, at Lewis Hamilton har været fantastisk for sporten, og han har med sine evner givet os nogle fantastiske øjeblikke at kigge tilbage på.

Men jeg synes ikke, det vil være kønt at se på, hvis han ender som ringvrag i den forstand, at han bliver hængende i 2023 i håbet om, at det hele pludseligt vender, og at George Russell bliver kørt synder og sammen, som det var tilfældet med Nico Rosberg og Valtteri Bottas. Det kommer ikke til at ske.

Så hellere forlade sporten med æren i behold; Sir Lewis Hamilton er ikke skabt til at være blot en deltager.

Især fire kørere står på usikker grund med en fyreseddel hængende over hovedet frem mod den europæiske Formel 1 og silly season. Hvem får deres kontrakt forlænget og hvem gør ikke? Det giver Ekstra Bladets Formel 1-reporter Jonas Hüttel dig svaret på her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

På vej rundt i hårnålen på Circuit Gilles Villeneuve. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
På vej rundt i hårnålen på Circuit Gilles Villeneuve. Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
 

 Circuit Gilles Villeneuve

En af de gode gamle baner, som godt kan være svær at overhale på, men den lange baglangside hjælper dog lidt på problemet. Bremserne er altid udfordrede her, og vi har set en del kørere gennem tiden ’løbe tør’ for kulfiber-skiver/klodser.

Altid spændende at se, hvem som rammer ’Wall of Champions’-betonmuren ud af sidste chikane. Første svingkombination er tit underholdende på første omgang.

Mick Schumachers fremtid i Formel 1 er et stort samtaleemne i paddocken. LÆS HER, hvad der er op og ned i rygterne om Kevin Magnussens teamkammerat.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind