Efter et år i Formel 1: Dansker skifter til Mercedes

Fra 2019 bytter Emilie Rath Force India ud med en specialist-rolle hos Mercedes

Efter et år hos Force India skifter Emilie Rath til Mercedes. Foto: Jan Sommer
Efter et år hos Force India skifter Emilie Rath til Mercedes. Foto: Jan Sommer

Den danske Formel 1-mekaniker Emilie Rath har vakt opsigt i sin første sæson i motorsportens fineste klasse, hvor lyshårede kvinder er et sjældent syn i garagen.

Flid og evner er der også blevet lagt mærke til, så efter et år som supportmekaniker hos Force India skifter hun fra januar til Mercedes’ motorafdeling HPP (Mercedes AMG High Performance Powertrains).

- Force India har været et fint sted, men det var ikke der, jeg skulle være. Chefen for HPP trackside havde set mig og var ret imponeret af min arbejdsmoral. Så han tog kontakt, da han hørte, at jeg ikke var helt glad hos Force India. Og han ville rigtig gerne have mig i stald hos Mercedes. Jeg var til samtale og fik jobbet med det samme, fortæller Emilie Rath til Ekstra Bladet.

Hver Formel 1-bil har en særligt specialiseret mekaniker til motoren, og det er den rolle, den 26-årige dansker på sigt skal udfylde. Enten på fabriksteamet eller et af kundeholdene.

- Jeg bliver hovedmekaniker på en motorerne. Det kan være hos Mercedes hos enten Hamilton eller Bottas, eller det kan være Force India eller Williams. Her får jeg tildelt en kører, hvis motor jeg står for, forklarer hun.

Efter et år hos Force India skifter Emilie Rath til Mercedes. Foto: Jan Sommer
Efter et år hos Force India skifter Emilie Rath til Mercedes. Foto: Jan Sommer
 

Fra januar venter der oplæring i Mercedes HPP’s hovedkvarter i Brixworth.

- Jeg kommer til at starte på fabrikken, fordi Mercedes har så mange procedurer, som du er nødt til at have en idé om. Plus jeg skal lære at bygge verdens bedste motor op fra bunden og trænes op i en masse forskellige roller, før de kan sende mig ud på banen.

Der kommer til at gå et halvt til to år, før Emilie Rath igen skal på farten med raceteamet hos enten Mercedes, Force India eller Williams.

- Jeg håber lidt på, at det allerede bliver næste sæson. Men de er rigtig gode til at sende folk ud til test, så jeg kan lige kan mærke, hvordan det er. For det er meget anderledes end at være på bilen. Jeg håber at være på racerteamet næste år.

Tilbuddet kom efter 2018’s næstsidste grandprix og krævede lidt overvejelse og samtaler med kæresten Ryan, som er mekaniker for Renault. At være en del at et pitcrew var hele grunden til, at hun som 15-årig begyndte at jagte F1-drømmen.

Sport og Spil Historien bag billederne: Mekanikerne hadede sig selv

- Men når du først har bygget motorer hos Mercedes, kan du altid komme tilbage på bilen ved et andet team. Jeg har lavet mine pitstops. Det var den eneste grund til, at jeg ville i Formel 1, men jeg har ikke noget imod at lægge det til side for at lave noget så cool som at arbejde på Mercedes-motorerne. Jeg er lige fyldt 26, så jeg kan altid skifte igen, siger hun.

Udover Kevin Magnussen arbejder kun tre danskere i Formel 1. De andre er Red Bulls mekaniker Ole Schack og Søren Ebbesen, systemingeniør for Sauber.

Se også: De hjælper Lundgaard: Millioninvestering i dansk F1-drøm

Se også: Stiller skarpt på svaghederne: Her er Kevins største udfordring

Formel 1 - 6. dec. 2018 - kl. 11:51 Efterligner topteams: Haas' store 2019-satsning

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere