Efter fyring: - Det reddede vores dag

Hvorfor ankommer man til racerbanen og ligner en flækket træsko lige, efter man har mistet sit job. Her er hele historien om Haas-kørerne tur til arbejde fredag

Foto: Sam Bloxham/Haas F1 Team
Foto: Sam Bloxham/Haas F1 Team

Et besynderligt billede gik sin sejrsgang på sociale medier fredag med spøjse stikpiller til Romain Grosjeans meget joviale australske fysioterapeut Kim Keedle.

Dagen efter Haas-duoens fyreseddel var offentliggjort, og kørerne havde været gennem mediemøllen, mødte de op samtidigt på Portimão-banen i det sydlige Portugal i vældigt humør.

Kevin Magnussen havde meget svært ved at holde latteren tilbage, da han trådte ud af bilen og fik øje på Romain Grosjean og Kim Keedle.

- De overhalede os på motorvejen, og Kim forsøgte på at kaste vand på vores bil, men i stedet kastede han vand på sit eget ansigt, og hans briller fløj af. Det fandt vi ret morsomt, forklarer danskeren.

Romain Grosjean er lidt mere grundig i sin udlægning af hændelsesforløbet, som koster lidt værdighed for han australske træner og en tur til optikeren.

- Jeg er glad for, at det kommer i medierne. Det reddede vores dag, siger franskmanden til Ekstra Bladet.

I Kevin Magnussens bil er også den personlige træner Nicklas Gorritzen. Bag rattet sidder den personlige assistent Jesper Carlsen, en tidligere racerkører med et par skrammede Porscher på cv'et, som nu også gør sig som tv-vært.

- Jeg kørte og overhalede Jesper på ydersiden i en rundkørsel. Til at begynde med vidste Jesper ikke, at det var mig, så han overhalede mig igen lidt på den der måde ‘hvem fanden er det, som overhaler på ydersiden i en rundkørsel’, forklarer Romain Grosjean.

Strålende humør fredag morgen hos Haas-kørerne. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
Strålende humør fredag morgen hos Haas-kørerne. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
 

- Vi kommer på motorvejen, og jeg overhaler igen. Kim beslutter sig for at åbne passagervinduet for at kaste vand på Jesper. Men hvad der skete var, at alt vandet endte tilbage i fjæset på Kim. Han drejede sit hovedet for at undvige vandet, og brillerne fløj ud på motorvejen, griner Grosjean.

- Så situationen er, at han mistede sine briller, var våd, kold, og da han trak hovedet tilbage ind i bilen, kunne han kun sige ‘jeg har tabt mine briller, jeg tabt mine briller’.

- Kevin og de andre i den anden bil så brillerne flyve, så de var flade af grin.

Her ses Kimi Keedle - med briller - til sidste års sæsonfinale i Abu Dhabi. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Her ses Kimi Keedle - med briller - til sidste års sæsonfinale i Abu Dhabi. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Til lørdagens tidtagning var der dog knap så meget af grine af, og det bliver der heller ikke til løbet, med mindre de 40 procents sandsynlighed for regn spiller en rolle.

Grosjean starter 18’er og Magnussen 19’er på en bane, hvor overhalinger er svære.

- Det ville være spændende for alle at gå ind i det ukendte. Og helt sikkert et godt race at se på, så lad os håbe på det. Jeg er P19 så ... siger danskeren.

Fire sæsoner fik Kevin Magnussen hos Haas. Internt på teamet var forventningen, at det ville blive til flere end det. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Portimão: Meningen med Kevins fyring

Kevin Magnussen er på vej ud af Formel 1. Spørgsmålet er hvorhen? Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins F1-farvel: Her er hans lukrative alternativ

61 kommentarer
Vis kommentarer