Efter kontroversiel Kevin-situation: Kørere vil have ændring

Når moderne biler kan bruge tv-kameraer i stedet for sidespejle, hvorfor kan Formel 1-racere ikke?

TV: Fantomstart af Hamilton - Kevin vinder en plads: Se den vilde start i Mexico her

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): Kameraer i stedet for sidespejle, som ikke er bevendt til meget. Sådan lyder ønsket fra F1-kørerne - og hellere før end siden.

Det kommer ovenpå den kontroversielle situation i Japan, hvor Kevin Magnussen rykkede meget sent til højre, hvorfor efter Charles Leclerc kørte ind i ham.

På det spøjse kørermøde i Texas, hvor starten ved en fejl blev transmitteret til pressecenteret, blev situationen debatteret.

Kevin Magnussen erkendte over for kollegaerne, at han havde rykket for sent og som en reaktion på Charles Leclerc, som han ville have venstre om sig på vej ned mod første sving.

Problemet er, at de nuværende sidespejle ikke er meget bevendt. Når en bil ligger lige bag en anden, er det umuligt for køreren at se den. Først når den bagvedliggende rykker til siden, dukker han op i spejlet.

Hvilket gør det meget svært at vurdere hastighed; ikke mindst i en slipstrøm med DRS-vingen aktiveret.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Vi har foreslået at bruge kameraer i stedet for et simpelt spejl, og jeg tror, at FIA kigger nærmere på det, siger Carlos Sainz. Foto: AP.
- Vi har foreslået at bruge kameraer i stedet for et simpelt spejl, og jeg tror, at FIA kigger nærmere på det, siger Carlos Sainz. Foto: AP.

Forsvaret var for sent, men det udviklede sig til en kritik af spejlene og et forslag om en mere tidssvarende løsning.

- Med de spejle, vi har, kan vi ikke se noget bag os, så selv hvis Kevins træk var med fuldt overlæg, var det også fejlbedømt på grund af spejlene. Det er også sket for mig tidligere, så jeg vil ikke give ham hele skylden, sagde Carlos Sainz i Mexico.

- Noget af skylden går til spejlene, som ikke lever op til F1-standarder. Vi har foreslået at bruge kameraer i stedet for et simpelt spejl, og jeg tror, at FIA kigger nærmere på det.

Mercedes-køreren Valtteri Bottas bakker op om ideen.

- Mange almindelige biler og andre racerbiler har smarte løsninger med spejle, en skærm og små kameraer. Teknologien er der. Det her skulle være den førende sport inden for teknologi, så jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre, og det vil være godt at se, siger finnen.

TV: Kevin var frustreret efter den umulige mission i Mexico:

Se også: Kevin bander over F1-monopol: - Bare et lortedæk

Se også: Kevin tosset efter umulig mission: En skændsel for Formel 1

Se også: Kontroverser klæber til ny Haas-sponsor

Foto: Zak Mauer/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen