Efter nej til Formel 1: Danske fans nægter at give op

Mere end 7.000 personer har skrevet under på, at de støtter Formel 1 i København trods dødsstødet fredag

Lars Seier og Kevin Magnussen i forbindelse med præsentationen af Kevin Magnussens nye Haas-racer i København. Foto: Mads Nissen
Lars Seier og Kevin Magnussen i forbindelse med præsentationen af Kevin Magnussens nye Haas-racer i København. Foto: Mads Nissen

Fredag eftermiddag fik danske Formel 1-fans sig en rigtig kedelig nyhed at gå på weekend med, da overborgmester i København, Frank Jensen, endeligt sagde nej tak til Formel 1 i København fra 2020-2022.

For store offentlige udgifter og manglende folkelig opbakning var blandt hovedargumenterne for ikke at gå videre med projektet.

Sidstnævnte argument forsøger en del danskere dog efterfølgende at så tvivl om. I skrivende stund har mere end 7.000 personer således afleveret en digital underskrift i håbet om alligevel at kunne rokke ved overborgmesterens beslutning.

Ekstra Bladet har været i kontakt med manden bag underskriftindsamlingen, Andi Bing Debel, der ikke køber påstanden om, at der mangler folkelig opbakning.

- Der mangler at blive vist, hvor stor en folkelig opbakning der er fra hele landet, for at vi kan få Formel 1 til København. Det mener jeg, vi har, siger Andi Bing Debel, der også bemærker, at underskrifterne ikke kun kommer fra hovedstaden.

- Det er ret jævnt fordelt i hele landet, så det er jo ikke kun københavnerne, men folk fra hele landet, der gerne vil have Formel 1 til København, siger han.

Lars Seier Christensen - her sammen med Kevin Magnussen - mener, at han og en masse andre har arbejdet videre på et projekt, som Københavns Overborgmester, Frank Jensen, hele tiden har vidst var dødsdømt. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 21. sep. 2018 - kl. 18:05 Lars Seier raser over F1-beslutning: 'Uforskammet og flabet'

- De kan bare leje deres lejlighed ud
Gennem forløbet med at få Formel 1 til København har en del borgere udtrykt bekymring for, at et arrangement som Formel 1 vil have for store gener for de mennesker, der bor tæt på strækningen.

- Det handler jo om at se problemer eller muligheder, og der er jeg nok mest fortaler for at se muligheder. Hvis man skal se muligheder, så kan man jo bare leje sin lejlighed ud til overpris, hvis man bor i nærheden af banen, siger Andi Bing Debel.

Han bor selv i København og har fulgt Formel 1 siden 1980'erne - og derfor drømmer han naturligvis fortsat om at kunne se de hurtige racere i den by, han bor i.

- Lad os hellere tage ja-hatten på og se muligheder. Hvis du ikke vil udsættes for noget, som andre synes er fedt, så skal man sgu nok ikke bo i en by, siger Andi Bing Debel.

Formel 1 - 21. sep. 2018 - kl. 13:15 Formel 1 i København får dødsstødet

Håber at gøre indtryk
Underskriftindsamlingen blev oprettet fredag klokken 15:00, og siden da har mere end 7.000 altså tilkendegivet deres støtte til projektet.

Til sammenligning har 319 skrevet under på, at de ikke ønsker Formel 1 til København i en lignende underskriftindsamling, der blev oprettet i januar i år. En indsamling, der dog nok heller ikke helt har fået samme opmærksomhed.

Andi Bing Debel tør ikke sige, hvor mange der vil skrive under, men han håber, at der kan være 8.000 inden for et døgn (lørdag klokken 15).

Og så håber han, at tallet kan blive højt nok til at gøre indtryk på Frank Jensen.

- Hvis hans overvejelser gik på, at der ikke var folkelig opbakning, så håber jeg, at denne indsamling kan vise, at der vurderede han forkert.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Lars Seier Christensen, der er en af initiativtagerne bag forsøget på at få Formel 1 til København. Han kender til indsamlingen, men har ikke selv noget med den at gøre. Det bekræftes af Andi Bing Debel.

Foto: Stine Tidsvilde Formel 1 - 21. sep. 2018 - kl. 15:59 Har kæmpet for F1 i København: 'Svært at anerkende'

Se også: Formel 1-stjernen: Derfor savner jeg Schumacher

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Magtbalance tipper for Magnussen

223 kommentarer
Vis kommentarer