Efter rygter om Formel 1-stop: Nu udtaler Button sig

- Jeg har truffet beslutningen, det er det vigtigste, siger Jenson Button til Mirror - avisen forventer, at Kevin Magnussen bliver sorteper, når briten offentliggør farvel til Formel 1

- Glæden ved at være i bilen er der kun, hvis du kæmper med forrest, siger Jenson Button til Mirror. (Foto: Allover)
- Glæden ved at være i bilen er der kun, hvis du kæmper med forrest, siger Jenson Button til Mirror. (Foto: Allover)

Endnu en skuffelse for McLaren-Honda i Singapore blev fulgt op i en række engelske aviser med historier om, at Jenson Button takker nej til et tilbud fra teamet om en forlængelsen kontrakten.

Tirsdagsudgaven af Mirror følger op på de historier med citater fra Jenson Button selv, der unægtelig lyder som en mand, som er færdig med at trille rundt bagerst i feltet i en bil uden chance for at vinde.

- Glæden ved at være i bilen er der kun, hvis du kæmper med forrest, og du føler, at du opnår noget, siger Jenson Button til Mirror.

Jenson Button har mistet tålmodigheden med Honda-motoren og takker nej til endnu et år bag rattet. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 21. sep. 2015 - kl. 11:45 Britiske aviser: Button stopper Formel 1-karrieren

- Der er glæde ved at køre en Formel 1-bil, men du kunne nemt køre noget andet.

- Glæden er altid om konkurrencen, når man kæmper med i front. Det drejer sig om muligheden for at stå øverst på podiet. Det er glæden, siger 2009-verdensmesteren, der senest vandt et grandprix i 2012 i Brasilien til sæsonafslutningen.

Ifølge Mirror fortsætter den 35-årige brite karrieren i World Endurance Championship (WEC).

- Jeg har truffet beslutningen, det er det vigtigste. Det er altid rart at kunne komme med en offentliggørelse, når du er til dit hjemmebane-grandprix.

Jenson Button er gift med den argentinsk-japanske model Jessica Michibata, nu Button, som er født i Japan, og han betragter Japan som sit andet hjemland. Desuden har Honda spillet en stor rolle i hans Formel 1-karriere.

Se også: Beslutning tæt på: Lokker Button med sportsvogne

Mirror forventer, at McLaren vælger Stoffel Vandoorne som afløser, efter belgierens overbevisende kørsel i dette års rugeklasse GP2.

Så vidt Ekstra Bladet kan forstå, er der endnu ikke truffet en beslutning om afløseren.

Dels fordi McLaren forventede, at Jenson Button ville fortsætte endnu en sæson, og fordi teamet har indikeret, at Kevin Magnussen med sin Formel 1-erfaring står først i køen, hvis det skulle få brug for et af sine talenter i 2016.

De øvrige engelske aviser konstaterer blot, at kampen om at afløse Jenson Button står mellem 22-årige Kevin Magnussen og 23-årige Stoffel Vandoorne.

Pludselig er Kevin Magnussen tilbage i varmen hos McLaren. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 21. sep. 2015 - kl. 13:25 Kevin favorit efter Button-bombe

58 kommentarer
Vis kommentarer