Efter skræk-resultater: Kevin-rival har fundet fejlen

Jolyon Palmers Renault føles normal igen, efter briten har fået skiftet bilens bund 

Jolyon Palmer føler sig igen veltilpas i sin Renault - om end den gerne måtte være hurtigere. (Foto: All Over Press)
Jolyon Palmer føler sig igen veltilpas i sin Renault - om end den gerne måtte være hurtigere. (Foto: All Over Press)

Kevin Magnussens teamkammerat Jolyon Palmer har haft nogle skrækkelige grandprixer siden britens glimrende debut i Australien.

Shanghai for to uger siden bød på karrierens værste weekend, og turen til Sochi kom heller ikke for godt i gang. Til den tidlige fredagstræning var Palmer langsommere end Renaults nye testkører Sergej Sirotkin.

Under lørdagens kvalifikation begyndte Renault-raceren imidlertid at opføre sig, som 2014's GP2-vinder gerne ville have.

Afstanden mellem de to Renault-kørerne var markant mindre end i Bahrain og Kina. 95 tusindedele af et sekund for at være helt præcist, da det gjaldt.

Jolyon Palmer forklarer til blandt andre motorsport.com og Autosport, at fremgangen skyldes udskiftning af bilens bund.

- Endelig kan jeg køre bilen igen, den føles normal, siger Palmer, som fik bunden skiftet efter fredagens træninger og ikke ved, hvad der var galt med det foregående, som han brugte i Bahrain i Shangahi.

Jolyon Palmer har haft store problemer med pludselig overstyring i svingene. (Foto: All Over Press)
Jolyon Palmer har haft store problemer med pludselig overstyring i svingene. (Foto: All Over Press)
 

- Det virkede ikke, som vi havde håbet på. Vi kunne ikke rigtig se det på tallene, men noget virkede tydeligvis ikke godt - fredag var rigtig skidt, Kina var rigtig skidt, og vi forstod ikke hvorfor.

- De sidste par løb har jeg haft pludselig overstyring på vej ind i svingene, men nu er det tilbage, som det føltes tidligere.

- Som team er vi ikke superhurtige, men i det mindste kommer jeg med det samme feedback som 'Kev' nu. Vi er inden for en tiendedel. Det er normalt, siger Jolyon Palmer.

Efter kritik: Formel 1 er en hård verden
Særligt efter sidstepladsen i Shanghai blev der ytret mange grimme ord om Renault-rookiens præstation.

- Formel 1 er en hård verden, når tingene ikke går godt. Det er sværere, når du er rookie, og det ikke går godt.

Se også: Palmer var glad: Misset mulighed, mener Magnussen

- Jeg er tidligere GP2-mester, men der er mange mennesker, som stiller spørgsmål, når jeg ender sidst i et grandprix ... eller bliver udkvalificeret med ni tiendedele af min holdkammerat.

- Folk er hurtige til at kritisere, fordi alle sessioner bliver dækket, og der nu bliver lavet omfattende analyser af alt.

- Det er ikke nemt, men jeg bevarer troen på mig selv, fordi jeg indså, at jeg ikke var tilfreds ned bilen og tog hånd om det. Nu føles det endelig, som om det er lykkes, siger Jolyon Palmer.

Sergej Sirotkin (t.v.) er ny testkører hos Renault. (Foto: All Over Press) Sport og Spil Watt: Pønser Renaults rodebutik på kørerskift?

Følg Ruslands Grand Prix fra klokken 13.45 på ekstrabladet.dk

Jolyon Palmer var tilfreds efter sin kvalifikation:
 

Startgridden: Ruslands Grand Prix

1. Nico Rosberg (Mercedes)

2. Valtteri Bottas (Williams)

3. Kimi Räikkönen (Ferrari)

4. Felipe Massa (Williams)

5. Daniel Ricciardo (Red Bull)

6. Sergio Perez (Force India)

7. Sebastian Vettel (Ferrari)*

8. Daniil Kvyat (Red Bull)

9. Max Verstappen (Toro Rosso)

10. Lewis Hamilton (Mercedes)

11. Carlos Sainz Jr. (Toro Rosso)

12. Jenson Button (McLaren)

13. Nico Hülkenberg (Force India)

14. Fernando Alonso (McLaren)

15. Romain Grosjean (Haas)

16. Esteban Gutierrez (Haas)

17. Kevin Magnussen (Renault)

18. Jolyon Palmer (Renault)

19. Felipe Nasr (Sauber)

20. Pascal Wehrlein (Manor)

21. Rio Haryanto (Manor)

22. Marcus Ericsson (Sauber)

*fem pladser straf pga. gearkasse

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere