Efter skræksæson: Falleret F1-kæmpe hyrer stortalent

Mercedes-kører og kommende F2-mester George Russell får det ene af Williams' sæder til 2019-sæsonen

George Russell er en del af Mercedes' kørerprogram - her sammen med teamchef Toto Wolff (t.v.) og kommunikationschef Bradley Lord. Foto: Mercedes AMG F1
George Russell er en del af Mercedes' kørerprogram - her sammen med teamchef Toto Wolff (t.v.) og kommunikationschef Bradley Lord. Foto: Mercedes AMG F1

Talent og gode forbindelse til Mercedes slog i første omgang russiske rubler.

Det ene af Williams' sæder til 2019-sæsonen går til Mercedes-køreren George Russell, som skal være svært uheldig, hvis han ikke i Abu Dhabi sikrer F2-mesterskabet.

2018 har været en historisk skrækkelig sæson for det engang så hæderkronede britiske team. En ringe designet bil og den uprøvede kørersammensætning bestående af betalingskørerne Lance Stroll og Sergej Sirotkin har ikke hjulpet på situationen.

Med sin overbevisende juniorkarriere er 20-årige George Russell en kører af en helt anden kaliber.

- Vi har altid prøvet at forfremme og udvikle nyt talent hos Williams, og George passer perfekt ind i den historie. Han er allerede yderst anset i paddocken, og en kører vi har haft øje på et stykke tid, udtaler teamchefen Claire Williams i en pressemeddelelse.

Teamet er økonomisk trængt, så aftalen er uden tvivl kommet i stand med rabat fra motorleverandøren Mercedes. Teamchef Toto Wolff har dog tidligere vægret sig ved prisen på et sæde. Ifølge Ekstra Bladet oplysninger ønskede Williams 20 millioner dollar - eller gratis motorer.

En anden kapitalstærk bejler er imidlertid tvivlsom. F2-køreren Artem Markelov har længe været sat i forbindelse med et Williams-sæde i 2019, lige indtil hans far og sponsor Valerij Markelov blev anholdt tidligere på måneden blev arresteret i Rusland under anklage for korruption. Og fik milliarder af rubler indefrosset.

George Russell har testet for både Mercedes og Force India. Foto: Jan Sommer
George Russell har testet for både Mercedes og Force India. Foto: Jan Sommer

Se også: Watt om 'sørgelig' udvikling: - De har moralsk forpligtelse

Se også: Haas-boss afviser Mercedes-talenter: Vi tænker på os selv

Se også: Dansker på tale til kontroversiel ny kvindeserie

I spil til det sidste Williams-sæde er fortsat den nuværende kører Sergej Sirotkin, som støttes af den russiske SMP-bank. Romantikere drømmer om det usandsynlige comeback til Robert Kubica, mens Mercedes' andet stortalent Esteban Ocon fortsat mangler et cockpit til 2019.

Franskmanden er den dygtigste ledige kører på markedet, men børsnoterede Williams har et budget, der skal hænge sammen og ingen mæcen i kulissen, så han risikerer at sidde på bænken en sæson som tredjekører for Mercedes.

Nuværende Williams-kører Lance Stroll rykker til Racing Point Force India, som hans far har købt. Højst sandsynligt med Sergio Perez som teamkammerat.   

Fredagens offentliggørelse betyder, at der på 2019-gridden kun er to ledige sæder på 2019-gridden: Et hos Williams og et hos Toro Rosso.

Tidligere på året var Toto Wolff yderst vred på kollegaerne, fordi det var så svært for Mercedes at placere sine talenter.

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Japan: Haas kræver en kvart milliard

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Sport og Spil Debriefing fra Sochi: Detaljen Haas-bossen tier om

Interaktivt element

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen