Hemmelighedskræmmeriet før Formel 1-sæsonen er på sit højeste, og ingen vil afsløre deres nyskabelser og ideer. Red Bull-teamet lancerede mandag deres nye bil med et meget iøjnefaldende camouflage-look.
Teamet gjorde det klart, at det er et midlertidigt udseende, men de mørke farver og camouflagen tjener rent faktisk et formål. Rivalerne får nemlig sværere ved at spotte de små aerodynamiske detaljer, lyder det hos Sky Sports.

Historien om de spektakulære farver holdt kun til tirsdag, før engelsk presse fik opsnuset, at Daniel Ricciardo crashede i den nye RB14, før australieren havde gennemført de 100 km, som er tilladt til tv- og marketingsøjemed.
Så skiftede fokus.
Under våde forhold ramte Daniel Ricciardo barriererne på Silverstone med lav fart. Australieren slap uskadt, men fronten af raceren skulle have taget skade, og Red Bull måtte slutte sit program før tid. Teamet fastslår dog over for motorsport.com, at planerne for næste uges test i Barcelona ikke bliver påvirket.
Lige på dette tidspunkt af sæsonen bugner lageret ellers ikke med reservedele.
Red Bull håber i denne sæson for alvor at stemple ind i VM-kampen, da de sluttede 2017-sæsonen med formentlig det bedste chassis. Men det kan være sidste sæson med Renault-motor; efter 2018 er situationen uafklaret, fortæller Autosport. Partneren Aston Martin kan vende tilbage som motor-producent i Formel 1, når nye regler træder i kraft i 2021, men også Honda er en mulighed på sigt.
Lige nu er B-holdet Toro Rosso forsøgskanin for japanernes forsøg på at bygge en driftsikker og hurtig motorenhed.
Både Daniel Ricciardo og Max Verstappen har øffet over motorens formåen, men sidstnævnte accepterede dog en langtidskontrakt med teamet sidste år og håber dermed på, at de kan være med mesterskabskampen i fremtiden. Ricciardo er omvendt i sidste år af sin kontrakt.
Ny sæson - nyt look
Holdet var det tredje i rækken til at vise 2018-versionen frem, efter både Haas og Williams har vist deres nye køretøj frem. Se Kevin Magnussens nye bil her
De kommende dage er fyldt med præsentationer fra holdene - både Mercedes og Ferrari lancerer onsdag. Første gang Kevin Magnussens nye Haas-racer bliver fremvist i offentligheden er 26. februar om morgen i Barcelona før første testdag.
Bossen hylder Kevin og Romain: De har dræberinstinkt
Haas-boss: Her er vores største udfordring i 2018

Ekstra Bladet dækker årets første test massivt, så følg endelig med, når det går løs på Circuit de Catalunya på mandag. Indtil da kan du læse mere om testdagene lige her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.