Efterligner topteams: Haas' store 2019-satsning

Til den kommende sæson skifter Haas fra Ferraris simulator og iværksætter et program, der støtter Kevin Magnussen og Romain Grosjean hver løbsweekend

Bliv klogere på hvad simulatoren kan, og hvad det kommer til at betyde for Haas her. Producer: Martin Lorentsen
Følg Formel 1

Står man stille i Formel 1, bevæger man sig bagud.

Derfor satser Haas til den kommende sæson på et simulator-program i stil med de helt store teams.

Hver løbsweekend vil den nyansatte simulator- og testkører Pietro Fittipaldi yde støtte fra Italien og hjælpe Kevin Magnussen og Romain Grosjean med at løse udfordringer med setuppet, der opstår, som weekenden skrider frem.

Hidtil har Haas benyttet Ferraris simulator i hovedkvarteret Maranello, men da italienerne benytter sin egen simulator til samme formål, skifter det amerikanske team til Dallaras. Firmaet producerer desuden Haas-racerens chassis.

- Planen er at benytte simulator under samtlige grandprixer som de store teams, fortæller teamchef Günther Steiner til Ekstra Bladet.

- Vi ønsker at gøre noget lignende. Vi er nødt at blive bedre, og derfor tager vi det skridt. Der er en lang vej at gå, fordi simulatoren skal først fungere, og vi kommer til at bruge Dallaras. Og så skal vi have Pietro i omdrejninger, siger Haas-bossen.

Først og fremmest skal den fintunes, så Haas kan stole på, at det, computer-simulationerne viser, svarer til virkeligheden ude på banen. 

- Det er en stor opgave. Pietro har forpligtet sig til, at det er, hvad han ønsker at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet

Pietro Fittipaldi er test- og simulatorkører for Haas i 2019. Han er barnebarn af den tidligere Formel 1-verdensmester Emerson Fittipaldi. Foto: Jan Sommer
Pietro Fittipaldi er test- og simulatorkører for Haas i 2019. Han er barnebarn af den tidligere Formel 1-verdensmester Emerson Fittipaldi. Foto: Jan Sommer
 

Hvor en bedre forståelse af de sarte Pirelli-dæk og ansættelsen af specialisten Hiroshi Tomitsuka fra Bridgestone var et nøgleområde til 2018, bliver simulation det store projekt i 2019. 

- Vi satte os ned for at tale om, hvor vi kunne forbedre os. Der fandt vi på simulator-programmet med vores vehicle dynamics-gruppe. Fordi den gruppe nu er bedre, kan vi udnytte dem bedre også til simulatoren.

- Her skal vi være bedre næste sæson, og forhåbentlig opnår vi det. Det kommer til at tage lidt tid, før den kommer online. Jeg siger ikke, at vi i Australien har perfekte simulationer. Men du er nødt til at starte et sted, og det her er starten, siger Günther Steiner.

Vemodigt farvel til Kevin: - Vi er som far og søn

Opsigtsvækkende tal: Så lidt skiller Kevin og Romain

Ellers håber teamchefen på færre fejl og generel forbedring på samtlige arbejdsområder…

- Basen er en god bil, og så kommer det andet oveni. Når man starter et Formel 1-team, er der en indlæringskurve. Jo højere, du når, jo tyndere bliver luften. Og du kan ikke tåle så mange fejl der. Eller de har en større indvirkning. Men det handler om at blive bedre, siger han.

Hos Renault er det danske stortalent Christian Lundgaard yngste medlem af simulator-teamet, som Marco Sørensen var det, da han kørte for Lotus - kom med WEC-køreren på arbejde i simulatoren her.

Simulatorer i F1

Siden ubegrænset test blev forbudt, har de store hold investeret i avancerede simulatorer. Her udvikler man racerne og forbereder sig til løbsweekender.

De store teams har dedikerede simulatorkørere, som assisterer fra distancen. Eksempelvis benyttede Ferrari Daniil Kvyat eller Antonio Giovinazzi i den forgangne sæson.  

Har teamet problemfyldte fredagstræninger, hvor de ikke kan få det maksimale ud bilen, kan simulatorholdet hjælpe med at afprøve løsninger før sidste træning og kvalifikation.

Moderne F1-racere er komplicerede størrelser, hvor selv små indstillinger kan gøre en stor forskel på banen. Derfor benytter holdene simulationer for at afsøge så muligheder som muligt. Foto: Jan Sommer
Moderne F1-racere er komplicerede størrelser, hvor selv små indstillinger kan gøre en stor forskel på banen. Derfor benytter holdene simulationer for at afsøge så muligheder som muligt. Foto: Jan Sommer

Vilde med Kevin: Danskeren brillerer i toppen

Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

Debriefing fra Abu Dhabi: Haas kæmper for 400 millioner - anklaget for hykleri

Kom indenfor i et Formel 1-teams allerhelligste værksted

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.