SPA (Ekstra Bladet): Fra Belgiens Grand Prix har Kevin Magnussen udvidet sin inderkreds med endnu en person. Den tidligere Porsche Super Cup-kører og nuværende direktør for FDM Motorsport Jesper Carlsen skal fremover følge den danske Renault-kører med ude til løb — som ekstra hjælp.
- Det er en rådgiverrolle. Han er ikke en ny manager. En, der kan være ved min side og hjælpe mig med det praktiske. Det er mange ting, der skal organiseres i mit liv, som ville være rart, at jeg ikke skulle tage til stilling til, forklarer Kevin Magnussen efter fredagens træninger til Ekstra Bladet.
- Han kommer ikke til at lave aftaler eller kontrakter. Men han bliver min kontaktperson og ham, som folk kommer til at gå igennem, hvis de vil mig noget. Så selvfølgelig kommer han også til at tale med teamet, og hvis andre teams vil i kontakt med mig.
- Hvorfor føler du, at du har behov for det nu?
- Det har jeg haft behov for hele tiden, det har bare været med at finde den rette person. Og at Jesper havde tid og lyst. Han var den rette person at spørge, og vi har arbejdet sammen før i Formel Ford. Han havde det team og styrede det. En fyr, jeg har været tæt på siden, siger danskeren, som i 2008 blev dansk mester i Formel Ford.
- Hvordan stiller det ham i forhold til Dorte Riis og Anders Holch?
- Han tager ikke nogen af deres roller.
Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen er Kevin Magnussen storsponsor og forretningspartner, og de har sammen ansat Jesper Carlsen.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Dorte Riis Madsen ikke længere nogen aktiv rolle i Kevin Magnussens karriere. Hun er kun manager på papiret, om end ingen af partnerne ønsker at kommentere situationen.
Jesper Carlsen fortæller til Ekstra Bladet, at hans rolle bliver at klare alt det bagvedliggende. At tage telefonen, så Kevin Magnussen kan koncentrere sig om at køre racerløb.
I forvejen har den danske racerkører Thomas Jørgensen fra Protreatment med sig ude til hvert løb som assistent og personlig træner.
Sportsligt venter der lørdag på Spa en svær kvalifikation.
Renault var langt fra konkurrencedygtige på den motorkrævende bane med mange mellem- og højhastighedssving. Det ligner en meget stor mundfuld af komme videre fra Q1.
Straffene vælter ned over Mercedes og verdensmesteren
Kevins fremtid på spil: Er i dialog med flere teams
Renault gav Palmer IT-support under træningen - genstart - og det virkede:
Nøglen til Kevins Formel 1-fremtid